Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemmelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Renholdelse, udeblev heller ikke Følgerne her. I Aarenes Løb
dannedes der af Mangel paa Tilsyn en ejendommelig Vold om Borgen.
At en saadan maatte være i høj Grad farlig under Sygdomsforhold,
synes at sige sig selv. Datiden var imidlertid kun lidet tilbøjelig
til at hindre sligt. Rakkeren fik kun ringe Fortjeneste, thi
Kirkegaarde som Borgvolde hørte nu en Gang til de fredede Pletter.
Det er i saa Henseende maaske fuldt saa oplysende at se, hvorledes
man bar sig ad, hvor der udfoldedes en usædvanlig Grad af Renlighed.
Da Københavns Slot blev delvis opbygget og forbedret, befalede
Christian den Tredje, at Borgvolden paa de paagældende Steder skulde
udgraves, saa at Slotsgraven stod lige op til Muren. Hermed var det
mest mulige gjort; thi at tænke sig, at ogsaa Slotsgraven skulde
kunne blive forpestet, var dog altfor latterligt.[1]
Det var da næppe Renligheds-Hensyn, der gav disse udvendigt murede
"Hemmeligheder" Dødsstødet. Men de besad to Egenskaber,
der hver især gjorde dem uhensigtsmæssige. For det første kunde
den Borg ikke anses for fuldt lukket, der ejede slige
Bekvemmeligheder. Hvad hjalp det, at man stængede for Vinduerne,
naar her var en alfar Vej. Det var ikke altid, at man huskede at
tage sig i Agt, som da Bothwell blev ført fangen til Malmøhus, og
der i den Anledning straks blev befalet at tilmure Hemmeligheden
ved den Stue, der nu skulde være hans fremtidige Fængsel.[2]
Ad saadan Vej flygtede Gustav Vasa fra Ornäs. Og ad samme Vej
flygtede Jomfru Magdalene Ranzau, idet hun lavede sig Reb af sine
Lagener, bort fra Herregaarden Bothkamp, hvor hun sad fangen som
skyldig i sin Moders Død.[3] Men hertil kom, at de selv
til deres rette Brug var temmelig uhensigtsmæssige. Især i de øvre
Stokværk afgav de en saa luftig Plads, at der hørte Jærnhelbred
til for ikke at tage Skade. At mure dem til nedefter som et lukket
Rør skærmede vel Blufærdigheden, men ikke mod den stærke Træk i
slige Skorstene. Det var næppe uden Grund, at dygtige Læger i det
følgende Aarhundrede ivrede imod dem og gav dem Skyld for at have
fremkaldt farlige Sygdomstilfælde.[4]
Omtrent ved Aar 1600 synes da en ny Skik at være begyndt:
at lade de udvendige, murede Hemmeligheder afløse af store,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
