- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
186

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemmelighed - Riddersalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skablignende Aflukker inde i Stuen. Oprindeligt var disse uden
Tvivl uflyttelige.

Efter at Udviklingen først var kommen ind i dette Spor, synes
den at være foregaaet ganske paa samme Vis som med Sengestedet.
Ligesom den stuelignende Alkove blev til en panelet, lukket
Seng, denne til en Himmelseng med Gardiner og denne atter
til Nutidens lave Seng, saaledes ogsaa her. Da Hemmeligheden
først havde ophørt at være et eget muret Aflukke, formaaede den
heller ikke længe at holde sig som lukket Skab. Træsiderne og
Loftet forvandledes til Gardiner og Himmel, siden tabte ogsaa
disse sig, og en egen Stol stod undselig tilbage. Det var denne
Udvikling, der foregik i Løbet af det 17de Aarhundrede.
Københavns Slot, der i sin Tid var gaaet i Spidsen paa
Hemmelighedernes Omraade, saa nu skiftevis ogsaa alle disse nye
Former befolke dets Rum.[1]

Men nu som fordum glemte man Besætningens store Flertal, lige fra
Pagerne og Drabanterne ned til Køkkenets ringeste Skurekoner.
Udelukkede fra frit Spil langs Ydermurene, indestængte mellem
forbudne Opholdsrum, søgte de til Kroge eller sluttede Pagt med
Mulmets Magter. Lige ned mod Aar 1800 delte selv de ypperste
Slotte i Evropa fælles Kaar. Der var i Versailles som i Windsor
og i deres Efterligninger nordefter en trykkende, ejendommelig
Lugt, som aldrig fortog sig. Allersirligst lod den sig betegne
ved: Folkets Nødtøft laa Kongen nær paa Sinde. Og rundt om paa
Korridorer og i Gange maatte man om Dagen vogte sig for Fejltrin
og gled ubønhørligt i Mørke. En gavnlig Forskole i at bevæge sig
paa de bonede Gulve.

*



I øverste Stokværk indtog altid Riddersalen den afgørende Plads.
Udgjorde Hovedbygningen kun eet Hus, var som oftest hele det
øverste Stokværk en eneste Sal med Udsigt til alle Sider.
Bestod Bygningen af fire Længer, indtog Riddersalen i det mindste
hele Hovedlængens øverste Vaaning. Selv under disse sidste
mere begrænsede Forhold kunde Riddersalen opnaa en betydelig
Størrelse. Paa Rygaard paa Fyn f. Eks. var den tolv Alen bred
og 33 Alen lang.[2] Dette var dog for intet at regne
imod de Rum, som Slottene kunde opvise. Paa Københavns Slot var

[1] For Københavns Slots Vedkommende
se f. Eks. Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 64, 72 og
73. -- For Frederiksborgs Vedkommende se: Danske Samlinger II 165,
189 og 196 o. s. v.
[2] Richardt og Becker: Prospekter af danske
Herregaarde. Rygaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free