Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 14 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Middelalderens Klædedragt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Galgereb; udpuffede Skuldre, der lod Hovedet forsvinde som en
tilfældig Knub mellem de to egentlige Pukler; lange Liv med
Bælter nedenfor Hofterne; flade, udhuggede Ærmer, der, blot
fastgjorte ved Skulderen, men uden at indeslutte Armen, som
nedhængende Vinger slæbte i Støvet (Fig. 5, 6 og 7) o. s. v.,
o. s. v.


Fig. 8. Jærn-Snabelsko.
(Efter Fairholt.)


Fig.9. Snabelsko.


Fig. 10. Snabeltøffel.


Fig. 8. Snabelsko (1519) med Trætøffel under.
(Efter Fairholt.)



Med en paafaldende Ilfærdighed afløste disse Moder hverandre.
Kun een af dem vandt mere blivende Hævd, den besynderligste af
dem alle, Snabelskoene. Der krævedes næppe noget Bevis for, at
disse med deres lange, bjældebesatte Taaspids, opretholdt ved
en Silkesnor op til Knæet, kun var lidet hensigtsmæssige,
hvordan man saa end vil dømme om deres Skønhed. I Slaget ved
Nikopolis Aar 1396 maatte ogsaa de vesterlandske Riddere, der
var mødte i Jærn-Snabelsko (Fig. 8), den Gang, det begyndte at
knibe, hugge Snablerne af for at være uhindrede i Bevægelserne.
Men hvad der forlængede Modens Varighed, var den Rangforordning,
som man var uforsigtig nok til at knytte til Snablerne. Efter
gentagne Forbud ordnedes nemlig Forholdet saaledes, at
Almuesfolk maatte bære dem et Kvarter lange, Borgere have dem
paa en halv Alen, Riddere paa tre Kvarter, Grever paa en Alen,
og Fyrsterne selv saa lange, de vilde.[1] Herved
forandredes de til et Ærestegn, der ikke var saaledes at faa
ud af Verden igen. Selv i deres korteste Form var de ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>