Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 1. Middelalderens Klædedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et tydeligt Bevis for, at den, der bar dem, var festklædt. De egnede
sig nemlig slet ikke til Arbejde, men krævede tværtimod særlig Omhu.
Blot de blev vaade, slattede de af og dinglede misfornøjet med Snablen.
Man havde dem da gerne opstoppede, for at de skulde sætte Næsen højt.
Og i Regnvejr eller blot daarligt Føre maatte de underbygges med
Snabeltøfler (Fig. 9, 10 og 11).
Fig. 12. En Kvinde klipper Hætte-Svansen af en sovende.
Efter Vægmaleri i Floda-Kirke i Sødermanland.
(H. Hildebrand: Sveriges Medeltid.)
Spørger vi, om Norden fulgte med paa alle disse Omraader, saa lyder
Svaret bekræftende. Hætten med den lange kohalelignende Svans (Fig.
12) kan forfølges lige fra den Gang, da Dronning Margrethe til Spot
lod paasætte Kong Albrecht en saadan med en Hale paa ikke mindre end
nitten Alens Længde,[1]
og indtil langt ned i det 16de Aarhundrede,[2] da den endnu kun bares af Skolepeblinge,
og det derfor var en Haan mod en Student at kalde ham "Hale-Peter"
(Peter cauda).[3]
I Norden var man saaledes ikke saa
vedholdende som i England. Her bares nemlig Hue-Svansen, om end i
forkortet Form, endog af Kvinder i det 16de Aarhundrede (Fig. 13).
Fig. Kvindelig Hue-Svans, brugtes i England endnu i det 16de Aarhundrede.
(Efter Fairholt.)
De lange, udhuggede Ærmer ses at have været i Brug i Skandinavien
omkring Aar 1400. Fra denne Tid haves to i Træ udskaarne Billeder
(Fig. 14 og 15) af Dalarnes berygtede danske Plageaand, Jøsse
Erikssøn, fremstillet med de mest moderne Egeblads-Ærmer, naaende
til Jorden. Samme Adelsmand har den lange Bjældelænke ned ad
Nakken og ligeledes Bjælder i Bæltet.[4]
[1] H. Rørdam: Monumenta Historiæ Danicæ I
(Kbhvn. 1873) S. 563. -- Paa Mester Gerlachs Sten i Linköping Domkirke
findes den knælende Figur udstyret med lang Hættesvans. Sveriges
Historia från äldsta tid II (Sthlm. 1877). Fig. 302.
[2] Engelstoft:
Universitets Annaler 1813. S. 31—32. -- P. Eliesens Danske Skrifter
ved C. E. Secher I, 462 fg.
[3] H. Rørdam: Københavns Universitets Historie
III 105. -- Mon ikke Slutningsordet i Kansler Johan Friis’s Svar-Digt
til Gustav Vasa (H. Rørdam: Historieskrivningen og Historieskriverne
i Danmark og Norge. Kbhvn. 1867. S. 76) skal forstaas i Overensstemmelse hermed?
Sit Fængsel stjal han sig fra,
Fik en Fordans med Kagen i Lybæk.
Ko-Svans!
Det fornærmelige i Udtrykket Ko-Svans vilde da komme til at ligge i
dets Betydning af: Skoledreng (Barne ... pe).
[4] Originalen,
fra en Korstol i Westerås, findes i Nationalmuseet i Stockholm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0015.html
