Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 59 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Benklæder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bengel eller Spyttegjøg skal nu, længe førend det gule vokser af
Næbet paa ham, have flere Penge til et Par Hoser, end hans Fader
havde Behov til sine Bryllupsklæder. For mig er tilkendegivet, at
det nu er almindeligt at købe 20, 30 eller 40 Alen Silke og Sajen
til Underfoder og Helvedes Flammer. Men" – tilføjes der lunt –
"hvorledes man kommer det deri, der lader jeg Skræderne sørge for;
jeg holder saa for, at de beholde vel ogsaa deres Del deraf".


Fig. 58. Tyske Lnadsknægte-Førere.
(Efter Jost Amman.)

Et mere folkeligt Udtryk fik Misbilligelsen i Præsten Rasmus
Reravius’ Ord til Ungdommen:

         Mangen slem "Omflat" [Laban] man finde maa,
         Der tør drage saadanne Hoser paa.
         Forlumpet, forhakket, saa lange og vide
         At deri kunde vel lange Tide
         En fed So ligge med alle sine Grise
         Og deri puste, stønne og f . . .[1]

Brodden i disse Ord ligger ikke, som man nu vilde tro, i det
sidste Udtryk. Det betegnede for Datiden kun en ærlig Sag. Men
det ugudelige i Moden laa i denne himmelraabende Overdrivelse,
baade hvad Rumfang og Spalter angik, der syntes at forudsætte en
Evne langt ud over den Mennesket af Gud nu engang tilmaalte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>