- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
60

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Benklæder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


30-40 Alen var dog kun Begyndelsen i Raseriet. Selv i Danmark drev
man det til i et Par Hoser at have "80 Alen, mere eller mindre,
hvoraf otte til ti Mennesker kunde have haft nok".[1]
Andetsteds gik man langt videre. I Tyskland berettes om Hoser,
hvortil var medgaaet 130, ja indtil 200 Alen.[2]
Hvor der regnedes med saadanne Størrelser, glippede tilsidst Evnen
til at opdage Forskel; man modtog kun et ubestemt og fortumlende
Indtryk af noget uhyre. Denne Tallets bedøvende Klang udtrykte
en Landsknægt ret træffende, da han havde købt sig 99 Alen Tøj
til Hoser, og blev spurgt om, hvorfor han ikke havde taget lige
100. "Nej", svarede han, "thi ni og halvfemsindstyve er et langt
Ord, som falder vel i Landsknægtes Munde, men Hundrede er et
stakket Ord og falder ikke saa vel, ej heller saa stolt og
hovmodigt i Talen."

Det var i Reglen dyre Stoffer, der anvendtes til Pludderhoserne.
Hvo, der var i Stand dertil, bar Silke til flere Kroner Alen.
Man forstaar derfor tilfulde, at den hele Mode kunde vække
Betænkelighed hos enhver, der saa alvorligere paa Sagen. Ikke
uden Grund kaldte Christian den Tredje disse Hoser med det bitre
Navn: Von Hus, Von Hof.[3]
Et vel udstyret Par svarede i Værdi til flere Bøndergaarde.

Men foruden denne pekuniære Side frembød Sagen en anden af fuldt
saa mislig Art. Det hele Klædebon var i høj Grad anstødeligt.
Peder Palladius siger: "Vore unge Kompanerlade gøre Kilen forpaa
med Helvedes Flammer og Klude umaadelig stor, [saa] at Djævelen
sidder og koger [*c: kigger] der ud paa alle Sider, aleneste til
Forargelse og et ondt Eksempel, ja arme, vanvittige og uskyldige
Piger forledes og forlokkes deraf.... Man siger for sandt, endog
jeg har ikke selv set det, at i dette Aar en mægtig Mands Søn
skulde have ladet sig gøre tre Kiler paa saadanne Pludderhoser.
Jeg haver stort Under derpaa, at Jorden ikke har opslugt saadant
et overgivent og gudsforgaaende Menneske".[4]

Det var maaske næppe ganske tilfældigt, at denne uvorne Mode
baade opstod og kun trængte ret igennem indenfor de Landomraader,
hvor Luthers Lære var bleven forkyndt. Med Sorg maatte man
tilstaa, at "dette utugtige og uærlige Klædebon ingen Steds
i noget Land findes saa almindeligt og saa forfærdeligt som


[1]
A. Huitfeld: Danmarckis Rigis Krønicke. 4to. Pars IX Bl. Xx 3.
[2]
Hefner-Alteneck: Trachten des christlichen Mittelalters III 120—21.
[3] A. Huitfeld: Danmarckis Rigis
Krønicke. 4to. Pars IX. Bl. Xx 3. -- Krag og Stephanius: Christian
den Tredies Historie. Oversat. (Kbhvn. 1776.) S. 386.
[4] En formaning
og atuarsel om den leppede oc forkludede Hosedieffuel. Bl. B. --
Ungeheure Hosenlätze gesellten sich dieser Tracht würdig bei, und
waren oft entweder so gebildet, dass sie das, was sie bedecken
sollten, in der Form nachahmten, oder gar so, dass sie es bei jeder
Bewegung enthüllten. Otto Henne-Am-Rhyn: Allgemeine Kulturgeschichte.
IV (2te Aufl. Leipzig 1879). S. 585.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free