- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
110

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Kvindedragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lade den hel og holden selv være Knipling? (Fig. 99). Men var man
først naaet hertil, saa laa det saa snublende nær at lade den uden
al Stivestads i ædel Simpelhed synke blødt ned og udtrykke, hvad
den virkelig var. Hermed var en Rundgang afsluttet i Modens
Spiralbevægelse. De hvide, broderede Kraveborter, Kniplingerne,
som – nyopfundne – omkring 1530 var blevne hundset af de stivede
Piber, jaget væk og tilsidst havde maattet tjene som Pryd paa en
uhyre Pibekrave, de samme Kniplinger laa nu, knapt 100 Aar efter,
da de stive, strittende Kraver efter alle Overdrivelser tilsidst
var klapset sammen, som en fin, udsøgt Prydelse, dækkende hele
Brystet, skjulende alle fordums Smykker. Fig. 100 viser, hvor
smukt disse store, nedfaldende Kniplingskraver – "Christian den
Fjerdes Kraver", som man i Danmark kalder dem – kunde tage sig ud,
og hvor grundigt de afløste Fortidens Overhængning med Metalsmykker.

*



illustration placeholder

Fig. 102. Elisabeth af Frankrig, gift med Philip II af Spanien.
(Efter De la Mesangère.)

Med Hensyn til Hals og Krave var ved Midten af det 16de Aarhundrede
opnaaet alt, hvad man kunde forlange i Retning af Stivhed og Anstand.
Men Brystet lod endnu en Del tilbage at ønske. Det var aabenbart
upassende, om man endnu trods Korsettets Tryk kunde skælne Barmens
Hvælving. For at hindre dette, anvendtes to Midler. Korsettet gjordes
saa højt og stramt foroven som muligt. Og dernæst vatteredes der stærkt overalt, hvor der manglede Fylde, saa at Figuren fik Lighed med et solidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free