Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 111 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Kvindedragt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Strygebræt (Fig. 101). Intet er maaske et bedre Bevis for den
franske Prinsesse Elisabeths Smag, end at hun, tvungen af sin
Mand, Philip den Anden af Spanien, til aldrig at fravige dette Snit,
dog forstod at forme det til et tiltalende Hele (Fig. 102).

Armene havde hidtil bevaret en vis Frihed. Men i og for sig var
det jo ligesaa anstødeligt at vise disses Form som Brystets.
Naar man betænker, at det lige fra Romernes Dage indtil den
franske Revolution aldrig har været Mode for Kvinder selv ved
den største Fest at have blottede Arme,[1] vil man
lettere forstaa den Iver, der greb Datiden, for ogsaa at skjule
disses Form. Dette kunde ske ved at udpuffe dem behørigt. Og
intet var her naturligere end at anbringe et til Korsettet
svarende Stykke paa hver Arm, behørigt udspilet med Fiskeben
eller Metaltraade.


Fig. 103. Catharina af Medicis.
(Efter De la Mesangère.)


Fig. 104. Maria Stuart.
(Efter De la Mesangère.)

Sin Yderlighed naaede denne Mode kort efter Aarhundredets Midte.
Istedetfor de tidligere glatte Ærmer med kun halvt skjulende
Overkjortel-Ærmer eller de lagvis indsnørede Former indførtes nu
rene Gevækster, især paa Skuldrene, hvor de lettest lod sig
anbringe uden helt at hindre Armens Bevægelighed. Fig. 103 og
104 viser os Catharina af Medicis og Maria Stuart, hver med
sin Form for saadan udpuffede Skuldre.

Der var dog ogsaa en anden — om man saa vil: mere ærlig —
Vej at gaa. Det var med Forsæt at fremhæve, hvor tynd, grim

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>