Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 140 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Hovedbeklædning. Hilsen. Haarsætning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"som er den tredje Part af Verden", og disse forbandede, høje
Hatte var vist et Tegn paa, at han alt var i Anmarsch.[1]

Trods saa ildevarslende Spaadomme gjorde Hattene dog megen Lykke.
Uden Frygt for Følgerne lod Frederik den Anden sine Hoffolk
anlægge dem[2] (Fig. 137). Ved hans
Kroning var mange iførte saadanne. Naar undtages det ene Aar 1579, da
Frederik den Anden befalede, at hans Drabanter ved en festlig Lejlighed
skulde bære røde Fløjls-Baretter,[3] synes ellers stadigt de høje Hatte
at have hørt med til Hofdragten. Ganske det samme var Tilfældet i Sverige.


Fig. 138. Hattemager-Værksted og -Bod.
(Efter Jost Amman.)

Medens Adelen troligt fulgte efter, var der en anden Stand, der
nødtvungent holdtes tilbage, det var Gejstligheden. Det gik dog
ikke vel an, at den anlagde Gogs og Magogs Klædebon. Den maatte
da finde sig i, at ogsaa Borgerstanden kom den i Forkøbet. Snart
var høje Hatte at faa i enhver velforsynet Hattemagerbod (Fig.
138). Fra Helsingør 1579 hører vi, at to fremmede Handlende stod
maanedsvis paa Gaden og solgte Hatte ud,[4] vel altsaa
til Folkets bredere Lag. Hist og her vovede enkelte Gejstlige sig
frem, men bestandig blev der holdt godt Udkig fra oven. Paa
Landemodet i Roskilde 1593 og ligeledes Aar 1600 forbød Sjællands
Biskop sine Præster at gaa med høje Hatte.[5] I Bahus
blev endog en Præst kaldt til Orden, blot fordi han havde baaret
en høj Hue med høj Ræveskinds-Bræm.[6] Aarhundredet ud
var da Gejstligheden i Danmark og Norge henvist til den
bredpullede Hue (Fig. 25, 26 og 45).

Dette maatte dog stundom kunne forekomme lovligt haardt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>