Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Hovedbeklædning. Hilsen. Haarsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bindehue og lignende havde imidlertid i Middelalderen bragt
denne Skik noget i Glemme. Nu var Ærbødigheds-Udtrykket mod
Overmænd, særlig Kongen, samlet i dette: at vise sig at være rede.
I Kongerts Nærværelse, og indtil han bød En at sætte sig, stod man
op, havde baade Kappen og Huen eller Baretten paa, og venstre
Haand paa Sværdhæftet. Med højre Haand kunde man gøre de faa
Bevægelser, som Talen krævede.
I Syden derimod hilste man ikke med Haand og Mund, men med Ben og
Mund. Man knælede og kyssede Kongens Haand eller Sømmen af hans
Kjortel. Ligemænd og Mænd og Kvinder indbyrdes omfavnede hinanden
og trykkede et Kys paa hver Kind. I Rusland endelig kastede man
sig næsegrus for Gud og Tsaren, medens Hilsen mellem ligestillede
bestod i Kys paa Munden.
Disse tre Former for Skik havde tidligt begyndt at mødes og blandes. Romerkirken havde saaledes, som vi alt har set, ført Brugen af at
knæle til Norden. Ad samme kirkelige Vej synes den sydlige Hilsen
mellem Ligemænd, at kysse hinanden, at være bragt til det fjærne
Island. En tydelig Midterlinje mellem Nord- og Sydevropa gik dog
igennem Frankrig. Her havde fra gammel Tid, maaske allerede fra den
romerske Kejsertids Dage, udformet sig en selvstændig Mellemform
for Hilsen. Ligemænd, saavel Mænd som Kvinder gensidigt, hilste paa
hinanden dels ved direkte Kys, dels ved blot at kysse paa Fingeren
og befordre Kysset videre med en slængende Haandbevægelse. Overfor
Kongen derimod og en meget højt stillet Overordnet viste man sin
Ærbødighed paa en ejendommelig, paa en Gang gammel-romersk og mere
nymodens Maade. Knælende omsluttede man paa romersk Vis med venstre
Haand Vedkommendes Knæ, men bøjede sig samtidigt frem og kyssede
ham oppe paa det tykke af Benet. Der hørte megen Anstand til at
udføre denne Ærbødighedsytring, saa at den tog sig ud. For fremmede
kunde det dog, i det mindste paa lidt Afstand, syne, som om man
blot kyssede Hæftet paa Herskerens Sværd eller Daggert. Men rent
umuligt blev det at bevare Alvoren, naar der med Flid blandedes
Spas ind med fra en af Siderne. Under Henrik IV, der aldrig tog sig
en Spøg nær, hændte det f. Eks. engang, at hans Hushofmester, Parfait,
der havde sin Frispas, satte uventet Liv i Taflet. Han havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
