Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 10. Klædedragtens Stof og Farve
- 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fig.205. En Vifte i det 16de Aarhundrede.
(Efter Fairholt.)
anvendtes ligefrem Paafuglefjer dertil, hvis Metalglans og naturlige
Spejl gjorde dem selvskrevne til dette Brug.
Noget ind i Aarhundredet opstod imidlertid, vistnok i Italien,
en hel ny Form, der lignede en lille Skralde eller et stift
udspændt Flag (Fig. 205). De forfærdigedes af Silke og gav rig Anledning
til Udsmykning saavel ved Broderi paa Flaget som Indlægning paa Skaftet.
Den sidste Form endelig, der blev opfunden i Aarhundredets anden
Halvdel og snart skulde fortrænge alle andre, var den, der bruges
den Dag i Dag, den halvmaaneformige (Fig. 206 og 207). Den havde
den store Fordel, at den kunde foldes sammen og frembød iøvrigt
rigere Lejlighed end nogen af de tidligere til kosteligt Udstyr. De
første Vifter af denne Slags synes at være fremkomne ved det franske
Hof og omtales som overordentlig kostbare. Ved Aarhundredets Slutning
var en Vifte af denne Art et ligesaa nødvendigt Tilbehør til
Kvindedragten som Spejl og Ur. Som disse anbragtes den i en Kæde
ved Bæltet, hvor altsaa nu Tidens tre Fremskridt hang udstillede.
Fig. 206 og 207. Vifter i det 16de Aarhundrede.
(Efter Fairholt.)
*
Til den mandlige Paaklædning hørte med Nødvendighed
Vaaben. Enhver, selv Drenge, gik bevæbnede. Vel var der udstedt i
Danmark ikke faa Forbud mod at bære Vaaben i Byer, men disse
Forbud overholdtes kun for de allerfarligste Vaabens
Vedkommende. At komme dragende ind i By med spændt Armbrøst eller
ladt Gevær medførte uden Tvivl endnu Paatale, men ingen synes
at have taget sig nær, om man iøvrigt gik fuldt bevæbnet.
De hyppigste Vaaben var Spyd, Sværd og Dolk. Spyd bares
gerne som en Art Stok, der sattes til Side i Forstuen, naar man
besøgte Folk. Havde man i Købstad glemt at tage det med, var
der sjældent langt hjem, saa at det i en Fart kunde hentes, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Oct 10 20:57:56 2022
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
http://runeberg.org/dagligt/4/0224.html