- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
225

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det gjordes fornødent. Om Aftenen afgav Spydet en højst
nødvendig Støttestav for enhver, der vaklede hjem, fulgt af sin
Lygtemand. Alle Borgere var som Medlemmer af Borgervæbningen
forpligtede til at besidde slig en "Spids" (Spiesz), som det gerne
kaldtes[1].
Navnet: Spidsborger er i en senere Tid gaaet over til
en halvkomisk Betegnelse for en ægte Borgermand; oprindeligt
brugtes det i fuldt Alvor for at skelne dem fra de fremmede,
hvervede "Lanseknægte".

Hvad der gjorde Spydet til et mindre farligt Vaaben, end det
ved første Øjekast skulde synes, var den lemfældige Brug, som
man i Reglen gjorde af det. Naar Folk kom i Skændsmaal, var
de som oftest hinanden saa nær paa Livet, at der ligefrem ikke
var Plads til at stikke med Spyd. Vi hører derfor ofte Tale om,
at den og den har "slaaet" en anden med sit Spyd[2], sjældnere
derimod, at nogen er bleven "stukken" dermed. Man synes næsten
altid at være begyndt med at slaa med Skaftet som med en Stok,
og først naar Striden udartede, eller den ene Part flygtede, at have
brugt Odden til Stød. Som en Følge deraf forekom der i Datidens
utallige Gadekampe og Slagsmaal et forholdsvis ringe Antal Drab
ved Spyd. De fleste dødelige Saar tilføjedes med Sværd eller
Dolk.

Sværdet var det gammeldags Vaaben, der i umindelige Tider
havde været brugt i Norden. I Slutningen af Middelalderen var
det tiltaget meget i Størrelse og Tyngde for at kunne virke paa de
bestandig almindeligere Rustningsplader.Tilsidst kunde et Sværd i
Reglen kun føres med to Hænder (Fig.209). Men som Rustningerne
idet 16de Aarhundrede begyndte at vige for Skydevaabnene,
saaledes tabte disse tunge Sværd sig nu mere og mere, og afløstes
af Kaarder, beregnede baade til Hug og Stød. Af Mellemevropas
Lande gik Frankrig i Spidsen. Paa Frants den Førstes Tid blev
det her Skik i Stedet for de store, uhaandterlige Sværd, der, naar
man ikke just var til Hest, bestandig maatte bæres i Haanden og
derfor stundom manglede, just naar man skulde bruge dem, til
Stadighed at bære en let Kaarde fastgjort ved Bæltet. Hurtigt
udviklede sig Evnen til at bruge disse Vaaben, en ny Fægtekunst,
hvor det behændige Stød afløste de tidligere tunge Slag. Til
Norden naaede det nye Vaaben over Tyskland, og Navnet "Degen"
blev heroppe den almindelige Benævnelse derfor.


[1] Nyt Historisk Tidsskrift I, 218—19.
[2]
Saml. til jysk Hist. og Topografi I 252, III 174. -- Danske
Samlinger, 2den Række VI 332. -- Hyppige Eksempler forekommer
i Helsingørs Tingbøger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:28:07 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/4/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free