- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
31

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Maaltider og Appetit i det 16. Aarhundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i hvert enkelt af dem var der anbragt en Tredjedel Flæskeside,
en Sekstendedel Okse, et kvart Lam, en halv Gaas, en
Oksetunge og en Kødpølse. Selv om de fire Adelsmænd har faaet
trolig Hjælp af de tretten "Oldinge", maa det dog tilstaas at være
vel besørget at fortære dette i to Maaltider. Af Drikkevarer nødes
hertil femten Potter Vin af de fire Adelsmænd, to Tønder dansk
Øl af de tretten "Oldinge" og to Tønder Rostocker Øl vel af
alle i Forening. Da ved en senere Lejlighed, i Fastetiden, Mødet
maatte gentages, var der tilfældigvis en Adelsmand mere, og der
blev derfor drukket fem Potter Vin mere end første Gang, ialt
tyve Potter. Fire Tønder Øl slog derimod ogsaa denne Gang til.
[1]

De fem ovennævnte Gæster paa Malmøhus nød hver Køddag
et "Saltmadsfad", en Oksesteg paa otte Pund, et halvt Lam, 1 1/2
Pund Kallun, en Gaas, fire Høns og en Gris, samt 1 1/2
Ottingkar Ærter og for 3 1/2 Mark Fisk. Ganske vist fik deres fire
Tjenere Lov til at fortære Levningerne; men der bemærkes
udtrykkeligt, at stundom forslog det ikke, saa at der maatte laves
to til tre "Biretter". Naar de fem Gæster, hvad hyppigt gik paa,
selv havde Gæster, løb Retternes Antal op fra de daglige otte til
tolv eller flere[2].

Ved et "Kalentgilde" Aar 1598 i Everdrup paa Sjælland for
Egnens Præster fortæredes der foruden en Masse Hvedebrød
af alle Arter, Peberkager, Klejner o. s. v., otte Saltmads-Fade, en
Okse, seks Lam, tyve Høns, tolv Snese Æg, en Otting og to Bøtter
Smør, tolv Potter Faaremælk og to Spande Komælk. Hertil blev
der drukket fem Tønder Øl og tre Potter Brændevin
[3].

Under Saadanne Omstændigheder maatte der gaa en utrolig
Masse med til "Udspisning" i Aarets Løb paa de kongelige Slotte.
Værst var det naturligvis, hvor Kongen selv opholdt sig. Vi kan
danne os et svagt Begreb herom, naar vi hører, at der ved det
svenske Hof paa Johan den Tredjes Tid regnedes at medgaa
maanedligt — ikke til hele Hoffet, men blot til Kongens eget Bord —
ialt: 63 Okser og 28 Kalve, 298 Faar og Lam, 26 Harer, 63 Gæs,
980 Høns og Kyllinger, 950 Stykker Fuglevildt, 7 Tønder
"syltede Fugle", 858 Laks og Gedder, 6 Tønder saltet Fisk og
desforuden en Mængde Oksetunger, Skinker, Svinerygge o. s. v.
[4].
Men ogsaa paa andre Slotte, hvor Kongen ikke satte sin Fod, og
altsaa kun en lille, begrænset Kres skulde bespises, var det


[1] Danske Magazin 3dje Række VI 242—43.
[2] Danske Samlinger 2den Række VI 374.
Original-Aktstykket findes i Rigsarkivet. Meddeleren i Danske
Samlinger har læst: Kalkun ... 1 1/2 Skaal-Pd. Jeg har læst:
Kallun ... 1 1/2 Skaal-Pd.
[3] Nye Kirkehistoriske Samlinger V 45 Anm.
[4] Register vppå Enn Månedtz forthäringh 1585, i Samlingen:
Kongl. hofvet no. 2 S. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free