Print (PDF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og som ofte var saa store, at en Fisk sønderhugget og saltet kunde
fylde 2 1/2 Tønde. Ved "Rav" forstod man Benene og Finnerne med
det fedeste Vedhæng. "Rækling" betød de fede, smalle Striber,
(Rækler) skært Kød langs Finnerne, der fremkom, naar Fisken
opskares paa langs[1]. De tørredes og solgtes stykkevis. "Rav og
Rækling" ansaas i Danmark for den lækreste af al Bergfisk.
Aarligt forskreves større Partier til det kongelige Bord. I Sverige
var Johan den Tredje saa indtagen deri, at det daglig maatte sættes
for ham[2]. Privatmænd derimod kunde ofte have ondt nok ved at
skaffe sig det; selv smaa Partier deraf var derfor en velkommen
Gave. "Sender jeg Dig nu en "Rav" og Birgitte nogen "Rækling",
som nys er kommen fra Norge, hvormed I bedes tage til Takke"
skriver Herluf Skave Aar 1581 til Christoffer Gøje til
Gunderslevholm og hans Hustru. De fem Gæster paa Malmøhus maatte nøjes
med paa Fiskedagene at erholde 1/8 Stykke Rav og Rækling til
Deling[3].
Fig. 32. Fra Lofoten. Balstad Fiskevær.
(Efter Fotografi af N. Helgesen.)
Vil man have et kort, men træffende Udtryk for, hvilken Rolle
saltet Fisk spillede i det daglige Liv, hvilken stærk hjemlig Følelse
der knyttede sig hertil, lægge man Mærke til et lille Træk som
dette. Den danske Prinsesse Anna, der Aar 1548 ægtede Kurfyrst
August af Sachsen og den Dag i Dag mindes for den varme
Kærlighed, hvormed hun sluttede sig til sit nye Fædreland, hang endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
