Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vanskeligheden bestod imidlertid i at faa Sagerne bragt i frisk Tilstand til
Bestemmelsesstedet. For Hummers Vedkommende fulgte man
den tvivlsomme Fremgangsmaade at koge og ovntørre dem straks,
hvor de var fangede, og saaledes forsende dem den lange Vej
[1].
Med Østers var Opgaven vanskeligere. Enkedronning Sophie,
der yndede en vis Storladenhed i Foræringer, naar Udgiften ikke
vedkom hende, forærede oftere sin Fader, Hertug Ulrik af
Mecklenborg, en større Sending, engang endog 72 Tønder
[2].
I et Svar til Tak for en af disse Sendinger giver Modtageren dem det
tvetydige Vidnesbyrd, at de var "temmelig friske" ved deres
Ankomst[3]. For Hertug Ulriks Vedkommende var der altid det
uheldige, at han fra Ophold i Danmark vidste, hvorledes de skulde
smage. Større Ukyndighed turde man forudsætte hos Fyrsterne
længere syd paa. Enkedronning Sophie var i saa Henseende yderst
dristig; helt ned i Mellem-Tyskland mødte efter Ugers Kørsler
hendes Østers som Gaver. Om en Sending, der Aaret 1588 afgik
til Sachsen, meddeles der i Rentemester-Regnskabet den
Oplysning, at de blev overbragte af "Bernt Styrmand, Forbud i tyske
Cancelli", der havde betalt saa og saa meget i Vognleje
[4]. Trods
alle de Befordringsmaader, der synes at have staaet til hans
Raadighed, er det dog et Spørgsmaal, om de ikke har tabt sig noget
under Vejs. Ankomne til Sachsen synes de imidlertid heller ikke
her at have fundet Ro. Kurfyrstinden af Brandenburg ventede
nemlig sin Nedkomst og fik pludselig Lyst til friske Østers. I
Berlin var der ingen at faa. Kurfyrsten skrev da ned til Sachsen
og bad Kurfyrst Augusts Søn, Christian den Første, om nogle.
Han forhørte sig i Dresden, men dér var heller ingen at faa, og
han forærede hende da et Fad "syltede". Hvis disse "syltede",
hvad troligt er, har været de nys ankomne danske, saa har man
en Maalestok for Høfligheden af den brandenburgske Takskrivelse.
Der forsikres i denne, at, da de kom til Berlin, var de endnu
"temmelig friske og til at nyde". De svarede uden Tvivl til de
kogte Krabber, som den danske Prinsesse Elisabeth i
Mecklenborg engang i Sommerhede sendte "med Forbud" ned til sin
Broderdatter, Anna i Sachsen. Denne takkede og erklærede, at
baade Kurfyrst August og hun havde fundet dem "yndige"[5].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
