- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
61

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Danmark alt i det 16de Aarhundrede paa det rene med, at Østers
— som Frederik den Anden forøvrigt i et Kongebrev af 1587
henfører til Fiskene[1] — var en særdeles velsmagende Spise. Vi er
ikke i Stand til at spore, naar denne nye Opfattelse er opstaaet,
eller om den maaske endog var en fortsat Overlevering fra
Oldtiden, vist er det kun, at ved Frederik den Andens Hof holdtes
Muslinger som Østers højt i Ære. Muslingerne skrabedes i de
danske Farvande — Aar 1562 lod f. Eks Kongen hente en Tønde
fra Skelskør til Korsør, hvor han just opholdt sig[2] — Østers
derimod, eller som de dengang hyppigt kaldtes: "Osterlinger", forskreves
i Reglen fra Norge. Vel blev der mod Slutningen af Frederik den
Andens Regering fundet Østers i Vesterhavet ud for jysk Kyst, og
der udstedtes Forbud mod at fange dem, da al Fangsten skulde tilhøre
Kongen[3],
men vi veed intet nærmere om Udbyttet af disse Banker.
Derimod var det en staaende Skik, at der hvert Aar løb en kongelig
Jagt op til Nedenæs Len i Norge for at indtage en Ladning til Hoffets
Forbrug. Da det i Aaret 1584 stundede mod Jul, og Jagten endnu ikke
var vendt tilbage, maatte et nyt Skib sendes derop for afskaffe
Østerserne hid og spørge om Jagtens Skæbne[4].

Det var naturligt, at disse nordiske Delikatesser vakte
Beundring og Lyst til Delagtighed deri hos Fyrsterne i Nordtyskland.
Paa Grund af Familjeforbindelserne med det danske Kongehus
lod sligt sig let udføre; det var jo en staaende Skik at udveksle
Smaaforæringer. Tøvede man for længe fra dansk Side, tog de
ventende Bladet fra Munden. Hertug Ulrik af Mecklenborg
meddelte saaledes ligefrem, at en Foræring Østers vilde være ham
kærkommen. Hertuginden af Preussen sendte engang en Bøtte
syltede Kramsfugle herop med Tilføjende af, at hun gerne saa, at
man sendte hende 24 Tønder gode Sild til Gengæld[5].

Fig. 35. En Sildetønde, funden ved Udgravninger i Dragør.
(Nationalmuseet i København.)


[1] Sjællandske Tegnelser 4 Februar
1587. R. A.
[2]
P. Friis Edvardsen: Schielschiør Kiøbstad. S. 7.
[3] Sjællandske Tegnelser 4 Februar 1587. R. A.
[4] Sjællandske
Tegnelser 2 December 1584. R. A. — P. Claussøn Friis: Samlede
Skrifter udg. af G. Storm. S. 109—110. — Nye Danske Magazin I 146.
— Fyenske Tegnelser 21 September 1594. R. A.
[5]
Danske Kongers Historie no. 73 dd. 13 November 1591. R. A. —
Raumer: Hist. Taschenbuch VI 322—23.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free