- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
101

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Tillavning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

undertiden anbragtes Rosiner og Mandler. Hertil sigter Digteren,
naar han synger:

         "Du skal ikke først i Fadet tage!
         Ej efter Rosiner eller Mandel rage!"
[1]

Det var næppe almindeligt til daglig at bestrø Grøden med
"Honningpudder", det vil sige smaat stødte, tørre Honningkager.
Derimod savnedes saa godt som aldrig Smør midt i Grødfadet. Ved
højtidelige Lejligheder, især ved Juletid, var det maaske Skik
ligesom langt senere endnu i Skaane at give Smørhullet i Midten
Korsets Form, paa det at ikke onde Magter skulde skade dem,
der spiste deraf. Hver Skefuld Grød skulde i saa Fald dyppes i
Smørret i Korset, dog ikke midt i, men ved en af Enderne
[2].

I Norge synes den saakaldte Rømmegrød, lavet af sur Fløde,
at have været den egentlige Festret, som i flere Egne først i det
19de Aarhundrede har maattet vige for Sødgrøden
[3].

En gammel, ægte nordisk Ret var "Saltmadsfadet" eller
som det undertiden kaldtes "Sulefadet". Det bestod af en Mængde
forskellige Slags kogte Kødspiser, der alle anrettedes i samme
Fad. Kun den første eller maaske de første Gange synes denne
Ret at være fremsat varm, senere altid kold. Hvis den, som det
lader, de første Gange ledsagedes af Suppen, hvori som i en
Dyppelse alle Kødpartierne svømmede, saa fortæredes i hvert
Fald denne Sauce hurtigere end det øvrige, saa at Retten i de
sidste Uger altid tog sig ud som tør, kold Mad. Den lavedes gerne
for lange Tider ad Gangen, en tysk Rejsende paastaar for seks
Uger eller mere[4].
Det er uden Tvivl hertil, at en anden
Benævnelse for Retten, nemlig: "Gammelmads-Fad", sigter
[5]. I Mangel
af bedre var den en yndet Køddagsret og anvendtes af Almuen
stadigt ved festlige Lejligheder. Den egnede sig ogsaa ganske
særligt hertil, idet ved Sammenskudsgilder alt kunde optages i
den. Retten kunde selvfølgelig sammensættes paa utallige
Maader og omfatte de mest forskellige Genstande lige fra Kyllinger,
Æg og Aal til Blodpølser. En gammel Opskrift anfører til hvert
Saltmadsfad: 1/3 Side Flæsk, et Stykke røget Oksekød svarende
til en Sekstendedel af en Okse, et Stykke røget Lammekød saa
stort som et kvart Lam, en halv Gaasekrop, en Oksetunge og
en Kødpølse[6].


[1] Niels Bredal: Børne-Speigel. Kbhvn. 1568. S. 8.
[2] Artur Hazelius: Ur de nordiska Folkens Lif I (Sthlm. 1882) 14.
[3] Se f. Eks. Østgaard: Fra Skov og Fjeld. (Christiania 1858)
S. 79 o. fl. Skr.
[4] Raumer: Briefe aus Paris I, 75. —
Die Reisen des Samuel Kiechels. S. 61.
[5] Endnu gængse Benævnelse. Saaledes er Navnet derfor
ogsaa med Rette angivet af H. Rørdam i hans Oversættelse
Danske Magazin 4de Række II 380—81.
[6] Danske Samlinger 2den Række V 374 og 377.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free