- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
107

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Tillavning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det er af Interesse at se, hvorledes alle de Frugter, som vor
Tid skatter, under disse gunstige Forhold rykkede ind i Haverne
og derfra videre til Køkkenet og Bordet. Selv i Frankrig gav man
først i det 16de Aarhundrede ret Agt paa Jordbærret, der blev
Genstand for Havedyrkning noget før end Hindbærret. En fransk
Forfatter melder ikke uden Undren om Datidens Besynderlighed,
at Kvinderne faldt paa at spise Jordbær med Fløde og Sukker,
Mændene derimod med Vin[1]. Den samme Skik, der jo som
bekendt har holdt sig i Norden, medens den siden har tabt sig i
Frankrig, naaede hurtigt herop. Da den danske Prinsesse
Elisabeth i Juni Maaned 1582 fulgte sin Mand, Hertug Ulrik af
Mecklenburg, til Rigsdagen i Augsburg, spiste hun næsten daglig
Jordbær undervejs[2].
Have-Jordbær omtales temmelig hyppigt i Danmark i Slutningen af
det 16de Aarhundrede. Aar 1603 bestilte Christian den Fjerdes Dronning
hos Gartneren ved Københavns Slot ikke mindre end 173 Potter Jordbær
til at lave Akvavit af[3].
Ogsaa Hindbær, Ribs, Stikkelsbær og Solbær synes i det 16de Aarhundrede
alle at have været Genstand for Havedyrkning i Norden. Kun Rhabarber
var det overladt til det 19de Aarhundrede at indføre fra Udlandet. Ellers
betegner det 16de Aarhundrede Grænsen. Hvad der den Gang vel brugtes til
Syltetøj og Akvavit: Brombær, Blaabær, Enebær[4] og Slaaen
[5],
men ikke fik Tid at komme ind med, er det aldrig siden lykkedes at komme
over Havegærdet.

illustration placeholder

Fig. 62 Kogning.
(Efter Maleri i Risinge Kirke i Østergotland, fra henimod Aar 1500.)

Alle de mange Syltetøjer, lige fra Kvæde-, Fersken- og Jordbær-Syltetøj
og ned til de vildeste Blandingsformer, var for talrige
til at rummes i de vedtagne to Maaltider, selv om de saa anvendtes
baade til Kødretter, som sød Suppe og til Dessert. Saa opstod
da lidt efter lidt naturligt den Skik, at der af Syltetøj alene
dannedes et eget lille Maaltid især for kvindelige Gæster. Det var et
Prøvekort over, hvad Huset formaaede, en Dyst, hvor Husets
Ære stod langt mere paa Spil, end naar Mændene støjende prøvede
Øllet af de forskellige Tønder. Denne Skik, at frembære en
Samling af Husets Syltetøjer, i Reglen noget før Aftensmaaltidet,
holdt sig i Danmark endnu til Midten af det 19de Aarhundrede.


[1] Baudrillart: Histoire du luxe
III (Paris 1880). S. 500—501.
[2] Jahrbücher des Vereins für
Mecklenburgische Geschichte u. Alterthumskunde IX 183.
[3] A. Petersen: Collectanea. (Efter
Sjællandske Registre 1603.) Store kongelige Bibliothek.
[4] Enebær: Tegnelser
over alle Lande 5 August og 6 November 1559. R. A.
[5] Slaaen: Sjællandske Tegnelser 8 November 1584. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free