Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bryggerne, blev det derhos bestemt, at efter hver Brygning skulde,
forinden Salget af Øl begyndte, tvende Bryggere gaa rundt og
"vrage og smage" det nybryggede. Foranstaltningen var fortrinlig,
især hvis det ikke altid skulde have været Bryggere. Deres Smag
synes nemlig ikke ret at være falden sammen med det øvrige
Publikums. Vist er det, at hverken det fine eller det simple
Danskøl, hverken "Kro-Øllet" eller det "dobbelte Øl" forekom
Datiden just som udsøgte Varer[1].
Dette faar man ogsaa et Indtryk af ved at læse Bryggernes Lavsskraa, der
udstedtes 1592[2] Skøndt der selvfølgelig
intet ligefrem udtaltes, fremgaar
det noksom af den, at deres Hovedhandel har været med den lavere
Befolkning, og at de næppe engang har forsøgt at brygge bedre
Ølsorter. Der gives nøje Regler for, hvorledes den ene ikke maa lokke
den andens "Kroersker" til sig ved Løfte om hver 20de Tønde Øl
frit eller gratis Henbæren af Tønderne o. s. v., og især omtales
der et Forhold, der i flere Henseender giver os Nøglen til
Forstaaelse af Varernes Tarvelighed. Det var Brygningen til Flaaden.
Dette var en meget betydelig Tynge. Naar som helst Regeringen
bød, skulde Bryggerne lade alt andet fare og brygge alene til
Flaadens Behov. Ganske vist var det i Aaret 1576, da de særlig
trykkede sig ved at efterkomme Befalingen, blevet meddelt dem,
at de nok skulde faa deres Umage betalt[3]; men store Sager var
det i hvert Fald ikke, der bødes dem i Vederlag. Det er ogsaa
meget betegnende, at det Tilfælde er forudsat og naturligvis
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
