- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
144

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udtryk om den nordiske Blandingsvin skønne, at de selv i deres
Hjemstavn var ophørt med at drikke Vinen saaledes[1].

Den simpleste Maade at forbedre Vinen paa var ved blot at
iblande Honning eller Sukker. Om Forholdene i England Aar
1598 udtrykker en Rejsende sig saaledes: Englænderne kommer
Masser af Sukker i deres Vin[2]. Endnu Aar 1573 var det Skik
ved det svenske Hof at blande Honning i Rhinskvinen: " 1 Kande
Honning til 10 Kander Vin"[3]. Ved Christian den Fjerdes
storartede Fest 1634 "stod tre Skænkere, iført hvide Lin, midt i
Salen, rakte overflødigt af al Slags Drik til enhver, der ønskede
det, og lod Sukker smelte i Vinen"[4].

I Almindelighed blev man dog ikke staaende herved, men
blandede en Mængde Krydderier i desuden. Jo billigere
Krydderierne blev i Norden mod Aarhundredets Slutning, des
almindeligere blev sikkert ogsaa denne Skik. De tre mest bekendte
Blandingsdrikke var Lutendrank, Klaret og Hypokras.
Ifølge en dansk Kogebog af 1625 bør Lutendrank tillaves
saalunde[5]: "Disse efterskrevne Species skulle stødes grove og
formænges: Kardemumme 5 Lod, Ingefær 3 Kvintin, Kanel 4 Lod,
Muskat 3 Kvintin, Paradiskorn 1 Lod. Vil man gøre to Stobken
eller otte Potter Vin til Lutendrank, da skal man først sætte en
Messingpande paa Ilden med to Pund Sukker og af fornævnte
Vin to Potter derpaa slaget. Lad samme Vin med Sukkeret
bekomme en Opsød (et Opkog). Naar Vinen og Sukkeret nu syder,
da giv otte Lod af fornævnte, stødte Species deri, straks tagende
det fra Ilden, igennem en Lutendranks-Pose slaget, derpaa giv
de andre seks Potter Vin kolde, og lad løbe tre eller fire Gange
gennem samme Pose, indtil den bliver klar, saa er han beredt.
Giver Du en Skefuld sød Mælk eller Hvide af et Æg deri, saa bliver
den straks klar". Denne Opskrift synes imidlertid at have været
bestemt for tarveligere Husholdninger. I 210 Kander Lutendrank,
der Aar 1561 tillavedes for Erik den Fjortende, kom der i hvert
Fald langt flere Bestanddele, baade Nelliker, "Sedefær", Galigo,
Muskatblomme, Muskater med Skal og Muskater uden Skal[6].

Klaret og Hypokras tillavedes ved Erik den Fjortendes Hof
af ganske de samme Bestanddele som Lutendrank, blot kom der
i dem tillige Safran, der gav dem et gulligt Skær. Forskellen
mellem de tre Drikke bestod ellers kun i det forskellige Maal,


[1]
Charles d’Ogier: Dagbok öfver dess resa (Sthlm. 1828), S. 41.
[2] Paul Hentzner: Itinerarium.
(Noribergæ 1612). p. 156.
[3] Suenn Staffansons Rekenskap
for win 1573. S. R. A.
[4] Schlegel: Samlung zur
Dänischen Geschichte II, 1, 188—90.
[5] Kogebog prentet i Kjøbenhaffn Aar 1625.
Bl. Cij.
[6]
Swenn Anndersonns Regennschap for Krydder 1561. S. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free