Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men henføre dens Hjemsted til Istrien[1].
Hvor den saa voksede,
var den velbekendt i Danmark saavel under Christian den Tredje
og Frederik den Anden som under Christian den Fjerde, der alle
synes at have yndet den. Den var temmelig dyr og forskreves
altid kun i mindre Partier. Henrik Ranzau var, saa længe han
stod paa venskabelig Fod med Enkedronning Sophia, hendes
stadige Mellemhandler og Hofforsyner. Med Kendskab til denne
Rheinfalls særlige Betydning vil man forstaa, at det var med
Selvfølelse, Sigvard Grubbe kunde skrive i sin Dagbog den 30te
April 1621: "Var jeg til Middag og Aften hos Kongen. Vi drak
Rheinfall og drak dygtigt"[2].
Foruden Rhinskvin kunde en sjælden Gang Vin fra andre Egne
i Tyskland komme til Norden, men dette hørte til Undtagelserne.
Saaledes hører vi under Christian den Anden Tale om Gubin
Vin (fra Guben i Lausitz)[3]. Endnu mere kortvarig Lykke gjorde
sikkert de sydevropæiske Vinarter, som Kurfyrstinde Anna lod
omplante paa sachsisk Grund og under Navn af "sachsisk Malvasier"
o. s. v. forsendte til Slægt og Venner. Større Udbredelse
synes derimod ungarsk Vin at have haft. Vi hører saaledes
tilfældigt om Hertug Adolf af Holsten, at han, da Pesten nødte ham
til at holde sit Bryllup ikke som paatænkt hos Svigerforældrene
i Kassel, men hjemme paa Gottorp, hvor Huset ikke var
tilstrækkelig forsynet, skrev til en af sine Gæster og bad ham
godhedsfuldt medtage den fornødne, ungarske Vin[4]. Ved Johan den
Tredjes Hof blev der Aar 1573 drukket over 1000 Potter ungarsk
Vin, dog stod dette maaske i Forbindelse med, at hans Dronning
var en polsk Prinsesse[5].
Kun en ringe Del af disse Vine blev nydt ublandet. Enhver,
der formaaede det, "forbedrede" dem ved Iblanding af
Krydderier. Dette var en Skik saa gammel som Middelalderen og skrev
sig fra selve Vinlandene. Fra Carl den Stores Tid omtales i
Frankrig de to Blandingsdrikke: Medon og Nectar, der senere
mere og mere fortrængtes af Klaret og Hypokras[6].
I Tyskland, England og Norden fulgte man trolig efter, og i det 16de
Aarhundrede hørte det hele Evropa over vistnok til Undtagelserne,
at velstaaende drak ublandet Vin. Endnu ved Henrik den Tredjes
Hof i Frankrig var det Skik at nyde Vinen paa den gamle Vis,
og først i det følgende Aarhundrede kan man af Franskmænds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
