- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
150

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde Lov til at sælge Vin i hele og halve "Amer", og
Værtshusfolk blot maatte udskænke, hvad Gæsterne nød paa Stedet.
Denne ejendommelige Forret for Raadhuset havde sin naturlige
Oprindelse fra, at der i Reglen kun i en offentlig Bygning fandtes
de fornødne store og kølige Kælderrum til Vinens Opbevaring.
Vel gaves der andre offentlige Bygninger foruden Raadhuset, og
i Randers fik f. Eks. Forstanderen for det almindelige Hospital
Tilladelse til at holde en offentlig Vinkælder[1], medens det i Ribe tillodes Domkapitlet at drive en lignende
Forretning under Kapitelshuset, med Nedgang fra Kirkegaarden
[2].
Men hverken Hospital eller Kirkegaard var dog de rette Omgivelser for en
Vinstue; saa passede den bedre i Raadhuset. Meget kunde ogsaa tale for at
anbringe den netop der. Naar Raadhussalen, hvad ofte var Tilfældet, lejedes
ud til Bryllupsfester, var det grumme bekvemt at have Vinen i Huset. Opstod
der Trætte og Slagsmaal blandt de berusede Gæster
— Salens eller Kælderens — saa var Bysvendene jo lige
ved Haanden til at holde Orden og fængsle de ustyrlige. Men
skiltes man fredeligt ad ud paa Aftenen lidt usikker i Gangen, saa
rakte Loven selv en hjælpsom Haand i Form af den lange
Jærnstang over Døren med Byens eneste Lygte.

Saaledes dannede sig da naturligt det besynderlige Forhold, at
Raadhuset selv blev et Midtpunkt og Hovedkvarter for Byens
Urostiftere. Og hvad mere var, selve Øvrigheden var hyppigt
interesseret i, at alt gik ret muntert til her. Ikke blot udgjorde jo
Lejen af Kælderen en Magistratsindtægt, men det var ofte
Borgmestre og Raadmænd, der satte Pengene i Foretagendet, og altsaa
deres Vin, der blev solgt i Kælderen. I Ribe Aar 1579 overtog
Borgmestre og Raad ligefrem selv Udsalget. Dog blev, vel af
Anstandshensyn, i det derom udstedte Kongebrev kun den ene

illustration placeholder

Fig. 73. En Kældermester.
(Efter Sebastian Münster: Cosmographia universalis 1554.


[1]
Bevilling af 18 Maj 1573. Topogr. Saml. Randers no. 12. R. A.

[2] Kinch: Ribe Byes Historie og Beskrivelse II 121—22.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free