- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
161

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anstrøg, at disse laa paa Bordet; til daglig medbragte man dem
selv. Kniven bar enhver jo ved Bæltet, den benyttedes til alt,
hvad der forefaldt; for manges Vedkommende var maaske dens
Brug som Spiseredskab den hyppigste. Det er oplysende om
dagligdags Forhold, at den københavnske Latinskoles Rektor i
sit Skrift om Børnenes Opførsel i Hjemmet, hvor han nøjagtigt
gennemgaar Borddækningen og den Rækkefølge, hvori alt
Tilbehør skal sættes paa Bordet, helt forbigaar Knive og Skeer
[1],
fordi det var hver enkelts Sag at medbringe dem. Omvendt
stempler det Sorø Skole som en adelig Skole med et finere Sving,
at det befaledes Fyrbøderen, der dækkede Bordet, daglig at lægge
Kniv og Ske paa enhver Tallerken[2].
Netop paa Grund af disse
Forhold var Knive noget, hvormed de færreste Huse var vel
forsynede. Bladet maatte desuden for Skarphedens Skyld være
af Jærri, det var da kun Skaftet, der kunde være pynteligt, Sølv
eller sølvforgyldt. Selv de kongelige Forsyninger var efter
Nutids Begreber meget knappe. Iblandt Købmænds
Varebeholdninger omtales stundom, dog kun sjældnere, Bordknive. Som
de dyreste forekommer her: Hjortetaks Knive og hvidskaftede
Knive[3],

Et eget Forsøg, som Erfaringen imidlertid ikke har godkendt
som hensigtsmæssigt, var at forene Kniv og Ske til eet. Saadanne
"Knivskeer" omtales af og til[4]. Albert Oxe havde to saadanne af
Guld, hvad der vel næppe har forøget deres Brugbarhed[5].

Ligesom Kniv medbragtes i Reglen ogsaa egen Ske til
Maaltidet. Den båres i Lommen eller Tasken, toges frem tilMaaltidet
og puttedes, naar den var brugt, atter ned, efter med Munden at
være gjort ren. I Fortegnelsen over Axel Rosenkrans’ efterladte
Sager betegnes derfor hans daglige Ske saaledes: "En Sølvske,
der fandtes i salig Axels Taske, med et Øre og en Bjælde paa
Skaftet". I samme Taske, der tillige var hans Pung, fandtes
desforuden 5 Daler 2 1/2 Mk. 1 ß[6]. Kvinder, der kun sjældent gik med
Kniv i Bæltet, gemte gerne baade Kniv og Ske i Tasken.
"Kvindeknive"[7] var vistnok i Reglen Foldeknive.

Skeerne kunde vel være af Træ, Horn eller Tin, men var
dog ofte, langt hyppigere end man skulde formode, af Sølv. Der
var næppe noget andet Stykke, som man satte saa megen Pris
paa at have af Sølv som netop dette. Alle Beretninger stemmer


[1] Olaus Theophilus: paræneses seu præceptiones.
Hafn. 1573. N—Nij.
[2] R. Nyerup: Hist.-statist.
Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge III 1, 34.
[3] Svenske Handlinger. Varbjerg 1621. R. A.
[4] Se f. Eks. Svenske
Handlinger. Varbjerg 1621. R. A. Samlinger til jydsk Historie og
Topografi V 96. "Knivskede (*c: Knivske) med Sølvskaft" o. fl. St.

[5]
"3 Guldskeer vejer 16 1/2 Lod og 2 Guldknivskeer". Inventarium
over Albert Oxes Efterladenskaber. Dokumenter til Klevenfeldts
Stamtavler (Oxe). R. A.
[6] Fortegnelse over
Axel Rosenkrans’s Efterladenskaber af 7 Febr. 1564. Dokum. til
Klevenfeldts Stamtavler. R. A.
[7] "Kvindeknive" anføres i Hans Forssell:
Sveriges inre Historia II 21.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free