Print (PDF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anstrøg, at disse laa paa Bordet; til daglig medbragte man dem selv. Kniven bar enhver jo ved Bæltet, den benyttedes til alt, hvad der forefaldt; for manges Vedkommende var maaske dens Brug som Spiseredskab den hyppigste. Det er oplysende om dagligdags Forhold, at den københavnske Latinskoles Rektor i sit Skrift om Børnenes Opførsel i Hjemmet, hvor han nøjagtigt gennemgaar Borddækningen og den Rækkefølge, hvori alt Tilbehør skal sættes paa Bordet, helt forbigaar Knive og Skeer <footnote>Olaus Theophilus: paræneses seu præceptiones. Hafn. 1573. N—Nij. </footnote>, fordi det var hver enkelts Sag at medbringe dem. Omvendt stempler det Sorø Skole som en adelig Skole med et finere Sving, at det befaledes Fyrbøderen, der dækkede Bordet, daglig at lægge Kniv og Ske paa enhver Tallerken<footnote>R. Nyerup: Hist.-statist. Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge III 1, 34. </footnote>. Netop paa Grund af disse Forhold var Knive noget, hvormed de færreste Huse var vel forsynede. Bladet maatte desuden for Skarphedens Skyld være af Jærri, det var da kun Skaftet, der kunde være pynteligt, Sølv eller sølvforgyldt. Selv de kongelige Forsyninger var efter Nutids Begreber meget knappe. Iblandt Købmænds Varebeholdninger omtales stundom, dog kun sjældnere, Bordknive. Som de dyreste forekommer her: Hjortetaks Knive og hvidskaftede Knive<footnote>Svenske Handlinger. Varbjerg 1621. R. A. </footnote>, Et eget Forsøg, som Erfaringen imidlertid ikke har godkendt som hensigtsmæssigt, var at forene Kniv og Ske til eet. Saadanne "Knivskeer" omtales af og til<footnote>Se f. Eks. Svenske Handlinger. Varbjerg 1621. R. A. Samlinger til jydsk Historie og Topografi V 96. "Knivskede (*c: Knivske) med Sølvskaft" o. fl. St. </footnote>. Albert Oxe havde to saadanne af Guld, hvad der vel næppe har forøget deres Brugbarhed<footnote> "3 Guldskeer vejer 16 1/2 Lod og 2 Guldknivskeer". Inventarium over Albert Oxes Efterladenskaber. Dokumenter til Klevenfeldts Stamtavler (Oxe). R. A. </footnote>. Ligesom Kniv medbragtes i Reglen ogsaa egen Ske til Maaltidet. Den båres i Lommen eller Tasken, toges frem tilMaaltidet og puttedes, naar den var brugt, atter ned, efter med Munden at være gjort ren. I Fortegnelsen over Axel Rosenkrans' efterladte Sager betegnes derfor hans daglige Ske saaledes: "En Sølvske, der fandtes i salig Axels Taske, med et Øre og en Bjælde paa Skaftet". I samme Taske, der tillige var hans Pung, fandtes desforuden 5 Daler 2 1/2 Mk. 1 ß<footnote>Fortegnelse over Axel Rosenkrans's Efterladenskaber af 7 Febr. 1564. Dokum. til Klevenfeldts Stamtavler. R. A. </footnote>. Kvinder, der kun sjældent gik med Kniv i Bæltet, gemte gerne baade Kniv og Ske i Tasken. "Kvindeknive"<footnote>"Kvindeknive" anføres i Hans Forssell: Sveriges inre Historia II 21. </footnote> var vistnok i Reglen Foldeknive. Skeerne kunde vel være af Træ, Horn eller Tin, men var dog ofte, langt hyppigere end man skulde formode, af Sølv. Der var næppe noget andet Stykke, som man satte saa megen Pris paa at have af Sølv som netop dette. Alle Beretninger stemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
