- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
162

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overens om, at denne Maade at anbringe opsparet Formue paa
var en af dem, der tiltalte den nordiske Almue mest. Sølvskeerne
brugtes naturligvis ikke til daglig, men toges kun frem ved Fest
eller for at hædre en enkelt Gæst. En tysk Rejsende fortæller, at
Bønder i Sverige kunde eje indtil 50 Sølvskeer[1]. Noget lignende fortælles fra en lidt senere Tid om
Danmark[2]. Borgerne
synes ikke at have givet dem noget efter. En Buntmager i Viborg f. Eks.,
der, efter en foretagen Udpantning at dømme, ikke gør Indtryk af
at have været særlig velhavende, ejede ikke mindre end 40 Sølvskeer
[3].

Lige saa almindelige som Sølvskeerne var,
lige saa sjældne var Guldskeerne. Man hører
kun Tale om en enkelt hist og her, der altid
lader til blot at have været Stadsstykke. Det var
noget usædvanligt, naar Albert Oxe ejede ikke
mindre end tre[4]. Selv i fyrstelige Udstyr
forekom de kun i Enkelttal; dog gør de her
stundom Indtryk af at have været i stadig Brug.
Saaledes fik f. Eks. den svenske Prinsesse Elisabeth
Aar 1581 til sit Udstyr 1 Guldske til eget
Brug og 23 Sølvskeer; det ulige Tal synes at
antyde, at den virkelig var bestemt til daglig Benyttelse.
Desforuden fik hun til Fest tolv sølvforgyldte Skeer, og fjorten Skeer
af Perlemor med sølvforgyldt Skaft[5].

illustration placeholder

Fig. 79. Bælte med Pung og Kniv.
(Efter et Alterskab i Statens historiske Museum i Stockholm. H. Hildebrand.)

Metalskeernes Form (Fig. 80, 81 og 82) var endnu stadig den
gammeldags: et rundt, kun lidet indbulet Blad, med et meget kort,
lige, stundom riffelsnoet Skaft, der foroven gerne endte i en lille
Knop.

Hvad vort Øje forgæves vilde have søgt paa et nordisk Bord i
det 16de Aarhundrede, var Gafler; de brugtes endnu ikke. Man
spiste med Fingrene.

Dette lyder imidlertid i og for sig utroligt, og mange
Oplysninger fra en langt ældre Tid strider tilsyneladende derimod.
Vi maa da undersøge Sagen med særlig Nøjagtighed.

Hvad der har hidført megen Forvirring i Besvarelserne af
dette Spørgsmaal er, at man ikke altid har skelnet mellem de to
Former for Brug af Gaffel: til Madens Tillavning og Anretning
og saa til selve Spisningen af Maden. Som Tillavnings- og


[1] Samuel Kiechels Reisen S. 75.

[2] Raumer: Briefe aus Paris I 73.
[3] Samlinger til jydsk Hist. o. Topogr. V 95.
[4] Inventarieliste over Albert
Oxes Efterladenskaber. Dokumenter til Klevenfeldts
Stamtavler. (Oxe). R. A.
[5] Prinsesse
Elisabeths Udstyr af 6 Juni 1581. Kongl. Hofvet no. 2.
S. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free