- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
222

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Anretning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

7



Anretningen og selve Maaltidet tog sig naturligvis højst
forskelligt ud alt efter de forskellige ydre Vilkaar. Hvor Evnen til
at give Maaltidet et lidt festligt Præg ikke helt svigtede, fandtes
der dog mange Smaatræk, som afveg fra senere Tids Skik, men
dengang var fælles for høje og lave. Som rimeligt var, viste disse
Træk sig dog tydeligst hos de ypperst stillede. Vi skal derfor især
dvæle ved, hvorledes Anretningen hos Saadanne foregik.

Naar Gæsterne var samlede, men førend man endnu var gaaet
til Bords, foretoges Haandvadskningen (Fig. 145). Som før
omtalt var dette en ældgammel Skik, svarende til Fortids
Forhold og langt fra moden til Afskaffelse, saa længe man endnu
spiste uden Gaffel og ikke turde gøre Regning paa, at man havde
vadsket sig om Morgenen. Indførelsen af Servietter begyndte
dog at slappe Skikken, som ogsaa vistnok altid mere havde været
en Æresbevisning mod fornemmere Gæster, end egentlig en
Forpligtelse for alle. Aar 1568 kunde det derfor ogsaa skrives:

         Rent Vand og Haandklæde lad være til Rede,
         Om nogen sig enten vil to eller tørre,
         Som Sæd haver været i Landet førre
[1].

Hos de højere stillede og især ved Hoffet holdt Skikken sig
dog uforandret. Her havdes nøjagtige Regler for, hvad enhver
skulde foretage sig under Ceremonien. Ved Christian den Andens
Hof skulde saaledes Mundskænken give Befaling til at bringe
Vandet ind, Forskæreren holde Vandbækkenet, og "Tindrageren"
holde Haandklædet, med mindre der var nogen Rigsraad eller
anden Rangsperson tilstede, thi i saa Fald skulde denne række
Kongen det og atter tage imod det, naar det var brugt
[2].
Et ganske lignende Ceremoniel omtales i Rumpolts Kogebog af
1581[3] og
har vel altsaa været almindeligt i Tyskland. Endnu langt ind i det
følgende Aarhundrede brugtes Haandvadsk ved Hofferne i
Norden. En engelsk Gesandt beretter Aar 1632, hvorledes Hertugen
af Gottorp viste ham udsøgt Høflighed ved at lade ham vadske
sig først[4].
Ved den store Fest, som Christian den Fjerde gav Aar
1634, da hans ældste Søn blev formælet, havde Kongens Kansler
Befaling til at holde Haandklædet for den kejserlige Gesandt,
Rigsmarsken for den franske, og Rigsadmiralen for den polske
[5].
Om en lidt senere Festlighed i Sverige berettes, hvorledes Johan


[1] Niels Bredal: Børne-Speigel. Kbhvn. 1569. S. 6.
[2] Danske Magazin 3dje Række I, 159.
[3] Ein new Kochbuch von M. Marxen Rumpolt.
Franckfort a. M. 1581. S. 6.
[4] Danske Magazin 3dje Række I, 29.
[5] Schlegel: Samlung zur Dänischen Geschichte II, 1, 186-90.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free