Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er ligeledes det samme, naar det mellem Mænd er Skik at
sætte paa Foden af Brevet (til Forklaring, som nu til Dags: "I
Hast") den anbefalende Bemærkning: "Ved en god Rus"[1]. I denne
Forbindelse set falder der et nyt Lys over Esge Brocks
Dagbogsoptegnelser med de stadige Angivelser af Rusen og dens Grad,
over Sigvard Grubbes Meddelelser om de otte Dages Rus i
Bergen o. s. v. Ved Siden af Oprigtigheden opdager man et tydeligt
Stænk af Selvtilfredshed i disse Bekendelser. Et næsten pudsigt
Udtryk faar den hele Tankegang, naar den med eet stilles i klart
Dagslys ved at gengives af en Udlænding. En Franskmand
beretter saaledes om sit Ophold hos Frederik den Tredje: "Man
fortalte Kongen, at jeg havde været meget beruset ved en Hoffest
Aftenen i Forvejen, hvorover Hoffet morede sig, og jeg blev
mere anset"[2].
Men ogsaa dybere end i det blotte Forhold mellem Mand og
Mand lader Tankegangen sig forfølge. Det er saaledes en efter
Nutidsbegreber kun lidet hofmandsmæssig Maade at omtale
Kongen paa – men ikke stødende for Datiden – naar en af Frederik
den Andens Mænd som Svar paa Birgitte Gøyes Forespørgsel
om Kongens Mening (om hende) skriver tilbage: "Jeg førte Eders
Navn paa Tale baade i Fuldskab og Ædruhed, men Hs. Naade
omtalte Eder ikke"[3].
Det er ogsaa ud fra en anden Tids Forudsætninger, at de
uforbeholdne Udtalelser ved Frederik den Andens Begravelse om
Drik som Skyld i Kongens Død maa forstaas. For os ligger der
et Skær af Bagtanke over de Ord, hvormed Anders Sørensen
Vedel afslutter sin Omtale af Kongens Drikfældighed: "Men dette
er nu forgæves at disputere om; Døden vil have en Aarsag".
Datiden, Taler som Tilhørere, forstod dem sikkert ligefrem.
Sit klareste og os mest fremmede Udtryk faar dog
Tankegangen, naar det drejer sig om Forholdet mellem Forældre og Børn?
mellem Mand og Kvinde, Forholdet til Kongen som Landsfaderen,
ja endog selve det religiøse Forhold.
Under Grevens Fejde trøster Husholdersken paa Gaarden
Vallen i Skaane Fru Sophie Esge Bildes, der er skilt fra sine Børn,
med, at de trives og har det ypperligt under hendes Varetægt.
Beviset herfor er – at de har været berusede. Brevet, som vi
ovenfor har berørt, lyder saaledes: "... Kære Frue! maa I vide, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
