Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bundtvis til lidt over l Mark for 100. Om Arild Huitfeld hører
vi tilfældigt, at han i Januar og Februar 1578 købte sig 300
Stikved og 1 Pund Lys. De første kostede 3 1/2 Mark, Lysene 6
Skilling Pundet[1].
Hundrede Stikved svarede altsaa i Pris omtrent
til tre Pund Lys. Det var da vistnok en kærkommen Gave, naar
Kristoffer Valkendorf i December 1588 gav ialt 1000 Stikved til
Deling mellem Beboerne af hans "Kollegium" i København. Det
blev 90 Stikved til hvert Kammer[2]. Der kunde i Vinterens Løb
læses meget Morgen og Aften med saadan en Forsyning.
Fig. l. Tyristikker.
(Efter Olaus Magnus 1555.)
Endnu ned til vore Dage har Brugen af "Stikved", "Tyripinde"
eller "Tyristikker" holdt sig ikke blot i Norge og Sverige, men
ogsaa i Nørrejylland[3].
I Egne, hvor man ikke havde let ved at faa Saadanne Fyrrepinde,
eller hvor man, som ved Kysterne, nemmere kunde skaffe
Tran, anvendtes gerne Lamper. Disse var yderst simple. En
firkantet eller helst lidt aflang Skaal af Jærn, indrettet til at hænge,
fyldt med Tran og med en Væge anbragt i det ene Hjørne.
Vægen var i det 16de Aarhundrede ikke af Bomuld, men, i det
mindste efter en senere Tid at slutte, hyppigt af Siv eller andet, der
kunde skaffes paa Stedet. Ikke sjældent var der Dobbeltskaal,
for at Trannen, hvis den ved et Puf flød over, ikke skulde
spildes, men kunde opfanges i den nedre Skaal. Brugbarheden
forøgedes, naar Lampen ikke blot var til at hænge, men som en lille
Gryde havde tre Ben under sig, saa at man kunde bære den og
[1] Danske Magazin V 4, 338-39.
[2] H. Rørdam: Kjøbenhavns
Universitets Historie III 694. Note 1.
[3] Blicher: Topographie over Vium
Præstekald. (Viborg 1795.) S 47. -- Carl Linné: Wastgote Resa.
(Stockholm 1747.) S. 38. -- Samlinger til jydsk Historie og Topografi IV 14 og VI 115. -- Jap. Steenstrup: Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose. Kbhvn. 1841. S. 74. -- Olaus Magnus: Historia de rebus septentrionalibus. -- Hans Hildebrand: Sveriges Medeltid. I 153.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0009.html
