Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fig.5. Kirkelig Lysestav f. Østergotland.
Statens hist. Museum i Stockh.
(Efter H. Hildebrand.)
og en Lysesaks paa 30 Lod[1].
En af de ældste Lysesakse til kirkeligt Brug, der endnu er
bevaret, er vistnok den, der findes i Maribo
Kirke; den er af Malm og bærer Indskriften:
Maribo Kloster Kirke 1620[2] (Fig. 3).
Den gammeldags Maade at opnaa en stærkere Belysning end den, der udgik fra
Alternes eller Bordets Lys i Stager, bestod i at levende- og
mangfoldiggøre disse ved overalt at anbringe Svende med
Fakler eller Kerter (Fig. 4). Opstillede i behørigt
Antal ikke blot paa Gulv, men rundt om i Pulpiturer og paa Gallerier,
maatte de kunne frembringe en ikke ringe Virkning. Og hver enkelt af
dem havde jo i den Haand, der var fri, en naturlig Lysesaks. Men
Ulempen var, at der til saadan Opstilling krævedes et meget betydeligt
Mandskab, større end de fleste kunde raade over. Det var da kun Konger
og de aller rigeste, der kunde tillade sig en saadan Overdaadighed.
I det 16de Aarhundrede træffer vi den endnu af og til anvendt. Christian den
Tredje lod saaledes ved en Fest Aar 1547 Koldinghus oplyse paa gammeldags Vis og
forskrev ikke mindre end 800 "Tortidsler" (torticilla)
eller "Stagelys" dertil. Til et Fastelavnsgilde paa Nyborg Slot 1560 bestilte
Frederik den Anden tusinde Stager[3].
Saadanne Stager synes at have været meget
høje. De var vistnok beregnede paa, at
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
