Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest / 14 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belysning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Manden, der bar den, støttede den til Jorden, naar han stod stille. De
haandteredes vel med andre Ord som en Spydstage eller
Hellebard, blot med Lys i Bladet. Det vilde ogsaa have været umuligt
under Datidens lange Fester og Maaltider at staa Timer i Rad
med dem i "Præsenter-Gevær"-Stilling.


Fig. 7. Lysestage af Jærn.
(Statens historiske Museum i Stockholm.)


Fig. 8. Fransk Lysestage i det 16de Aarhundrede.
(Havard.)

Rent sprogligt set, forvirredes imidlertid paa Dansk Begreberne
ved at kalde disse lange Skafter for "Lysestager" og deres Lys
for "Stagelys". Grunden, hvorfor man oprindelig havde kaldt
noget en "Lysestage", var, at det besad en opstaaende og stærk
Spids til at stikke ind i og bære det bløde Lys (Fig. 6).

Denne spidse Opstander var "Stagen", hvorpaa man stak Lyset.
Alt i umindelige Tider havde man dog haft flyttelige "Stager" med
baade Fod forneden og bred Krans (Manchet) omkring "Stagen"
til at opfange det nedløbende Talg eller Voks. Ogsaa disse mere
udviklede Lysbærere havde man kaldt "Lysestager". Men nu gik
man i Danmark videre og kaldte det lange Træskaft, som man
kunde stikke ind i saadan en hul Fod og ved Fest bære den hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>