Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest / 92 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prædiken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Opførelsen af Stolestader og Prædikestol var Kirkernes
gamle Præg blevet ændret. Midtskibet, Menighedens Opholdssted,
var nu blevet befolket. Lysten til at pryde med udskaaret
Træværk var imidlertid, engang vakt, ikke længer til at standse.
Man udstyrede da mangen Kirke tillige med ny, udskaaren Altertavle,
hvad der kunde falde ganske naturligt, da de ældre jo hyppigt kun var
Forherligelse af Himmeldronningen og Helgener. Man udskar stundom ny
storartet Døbefont eller forsynede Kirkens Midtskib med lukkede Kahytter
for oven, de saakaldte Pulpiturer (Figur 70). Men, luthersk set, kom
man paa Vildspor, da man af Lyst til Snitværk, Piller og Gitter paa ny
sondrede Kor fra Kirken (Fig. 71-73), ja spærrede endog af for Menighedens
Fælleseje, Døbefonten, ved et højt Gitterværk, det saakaldte "Fontelukke" (Fig. 74).


Fig. 70. Ligsten, Stolestader og Pulpitur i Køge Kirke.
(Efter Nationalmuseets Fotografi.)

Den Opgave, der var stillet de første lutherske Præster, var i
visse Maader den samme som en Missionærs, der skal forkynde
Kristendommen blandt Hedninger. Vel kaldtes Befolkningen
kristen, men den bestandige Brug af det latinske Sprog havde medført
en betydelig Uvidenhed om selve Religionens Grundlærdomme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>