Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest / 93 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prædiken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

H vor de færreste forstod at læse eller skrive, og hvor den hele
Børneundervisning for Mængdens Vedkommende indskrænkede sig
til en Time om Ugen, ja ofte kun om Maaneden, turde man ikke løbe an
paa, at selv de simpleste var bekendt. Det er sikkert uden Overdrivelse,
naar Tilstanden skildredes saaledes: "Mange, der have mere end Halvdelen
udlevet sin Alder, vide endnu saa godt som plat intet enten af deres
Fadervor eller Troen eller de ti Guds Budord, ....... og end mange Steder
ere deres Sognepræster selv saa vanvittige derudi, at man maa blues ved at
se det[1]". Det Maal,
hvortil der maatte stiles, var da gennem Prædiken først og fremmest at undervise
Tilhørerne i Børnelærdom. Derfor fastsattes det, at paa Landet skulde
Prædiken, der kun maatte vare en Time, falde i to lige store Parter,
af hvilke den sidste skulde være ligefrem Katekismus-Forklaring.
I Købstæderne henlagdes denne Undervisning til Aftensangen[2].


Fig. 71. Korgitter i Køge Kirke.
(Efter Fotografi.)

For at fremme Iveren for Børnelærdommen, var det bestemt, at
den Voksne, der ikke kunde de ti Bud, skulde være æreløs, saa at
han ikke maatte bruges som Vidne eller aflægge Ed, ligesom han
heller ikke maatte nyde Nadveren. Peder Palladius føjer hertil: "Er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>