Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest / 94 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prædiken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der nogen saa haardhjertet, at han ikke kan lære dem paa sine ti
Fingre (som eders Sognepræst skal jo regne dem op hver en Søndag
af Prædikestolen), da er det højt paa Tiden, at han med det
allerførste gaar til sin Sognepræst og giver det tilkende; saa
kan han gøre Bøn for ham af Prædikestolen. Han tør dog ikke derfor nævne
hans Navn, men saa sige: I gode Kristne! her er en af mine Sognefolk,
som ikke kan lære sine Budord; vi ville bede vor himmelske Fader for
ham, at den Djævel, som siider udi hans Hjerte,
maatte vige fra ham, at han maatte end lære dem engang, inden
han døde, og komme til sine Synders Bekendelse og faa sin
Syndsforladelse og blive salig og ikke fordømt[1]".


Fig. 72. Kordør og Gitter i Urnæs (udtales Oddnæs) Kirke ved
det indre af Sognefjord i Norge.
(Efter Jens Z. M. Kielland.)

En mere udvidet Bibelkundskab var det at vide Besked med
de forskellige Søndags-Evangelier. Peder Palladius siger herom:
"I skulle lægge eder Guds Ord paa Hjerte og eders Børn med,
saa I at tygge det altid om Ugen igen med dem, ... at I kunne
end komme til den Forstand og Vidskab om Guds Ord, som jeg
kender gode Bønder udi Sjællands Land (Gud være lovet, at der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>