- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
128

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mange af disse Musikanter var Udlændinge. Aar 1577 blev
saaledes en Italiener, "hvem Hs. Maj. stakket siden havde
antaget og formærket, at han var hans Kunst perfekt", forfremmet
til Mester for de andre. Den tidligere Formand, Mester Jacob,
maatte finde sig i at tjene under ham[1]. De fleste Udlændinge var
Tyskere og Engelskmænd. De synes at have strejfet om i Smaaflokke,
vandret fra Land til Land og tilbudt Fyrster og Adelsmænd
deres Tjeneste. Helsingør var et Sted, hvor de ofte
var at faa. Herfra meldte f. Eks. Aar 1585 Gert Ranzau til Kongen, at
der var mødt fem, som han havde anholdt og tinget med om Løn,
hvis Kongen vilde have dem[2]. Aaret efter skrev
Kurfyrst Christian af Sachsen til Frederik den Anden om at skaffe
ham fem engelske Instrumentister[3]. Aar 1602
rømte to Saadanne bort fra Christian den Fjerde, men denne opdagede,
at de havde efterladt nogle Sager hos Herman Bosse i
Helsingør og spillede dem uden Tvivl et slemt Puds ved at
beslaglægge deres "Instrument og en Fiol de Gamma"[4].

Af Strengeinstrumenter var de almindeligste: Harpe, Fedel,
Gige, Hakkebrædt og Lut (Fig. 88). Harpespil var mere yndet
end i en senere Tid; vistnok var det Erindringer fra Oldtiden og
Middelalderen, der i saa Henseende holdt sig. Ikke blot spilledes
der ved Frederik den Andens Kroning paa Harpe saa vel som
paa mange andre Instrumenter, men i et halvt opbyggeligt Skrift,
"Unge Karles og Drenges Spejl", anbefaledes det at lade
Ungdommen undervise i Harpespil, da sligt forædler Sindet[5]. At

Fig. 89. Tre Gigere.
(Efter Jost Amman 1568.)


[1] Sjællandske Tegnelser
7 September 1577. R. A.
[2] Sjællandske Tegnelser
31 August 1585. R. A.
[3] To Skrivelser 12 September
og 19 Oktober 1586. Sachsen no. 46. (Registrant 25.) R. A.
[4] Sjællandske
Tegnelser 24 September 1602. R. A.
[5]
Vnge Karlis og Drengis Speiel, udsæt paa Danske af Rasmus Hansson Rerauius.
Kbhvn. 1571. Blad P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:00 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/6/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free