- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
129

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dette dog ikke var et ufejlbarligt Middel, kan ses af Helsingørs
Tingbog, i Følge hvilken Kirsten Harpeslaaer noget senere
overbevistes om at have dræbt en Trompeter[1]. Omtrent ved
Aarhundredets Midte kostede i Stockholm Harpestrenge 2 Kroner
Dusinet[2].
Om en Barnedaab, som Slotspræsten i Bergen
forrettede Aar 1564, skriver han i sin Dagbog: "Blev
Niels Organists Søn døbt paa denne Dag, som var Skærtorsdag, og
blev kaldet David. Kanske at han kunde blive en Harpere"[3].

illustration placeholder

Fig. 90. Legere (Fedel, Fløjte og Smaatromme, Lut).
Efter Maleri fra omkring 1500 i Herkeberga Kirke i Upland.
(H. Hildebrand: Sveriges Medeltid.)

Fra det 16de Aarhundrede indtil vore Dage har Brugen af
Harpe mere og mere tabt sig. Nu forekommer den knap engang i et
fuldt forsynet Orkester. Men samtidig har den fundet
ny Anvendelse som "tænkt Tilbehør" for enhver Digter. Denne Mode opstod
omkring Aar 1800, vistnok efter klassisk og fransk Mønster. Den
tidligere, ligeledes blot "tænkte" Hyrdefløjte slog ikke mere til.
Digterne burde have "Lyre". Baggesen kaldte undertiden sin
gemytligt for "Lire". For Oehlenschläger og Grundtvig voksede
den til Harpe. De fleste af det 19de Aarhundredes nordiske
Digtere, store og smaa, har besiddet enten Harpe eller Lyre, hyppigt
begge Instrumenter. Vi kan efter Beskrivelserne, der ofte er
meget omstændelige, bestemme, hvorledes disse i det enkelte har
set ud. Paa Oehlenschlägers Harpe var Strengene af Bjørnesener,


[1]
Helsingørs Tingbog 30 August 1590 og 4 Oktober 1616. R. A.
[2] H. Forssell: Sveriges inre historia II 22.
[3]
Norske Magasin I 253.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free