Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundtvig anvendte gerne, i det mindste til Salmedigtning, Strenge
af Guld. J. L. Heiberg ønskede at kunne gøre "dobbelte Greb".
Hertz berørte ikke, naar han spillede paa sin Lyre, Strengene
direkte med Fingrene, men anvendte et Metalplekter til at slaa
dem med o. s. v., o. s. v. Alle disse Harper og Lyrer forsvandt
imidlertid sporløst ved Ejerens Død. De forekom derfor aldrig
hverken paa Auktioner, i Arvingers, private eller
offentlige Samlingers Eje. En fremtidig
Kulturhistoriker vil, naar længere Tid er gaaet, have ondt
ved at finde Rede i slige Forhold. Senest vil han
vel falde paa, at det hele varen bevidst Usandhed,
hvorpaa Digterne og deres Samtid lige villigt gik
ind. Det vil da komme til at staa og sikkert blive
anført som et mærkeligt Eksempel paa folkeligt
Selvbedrag og Selvhypnotisering, en Slags
"Atavisme" i det daglige Liv, hvor Forhold, afbrugte
alt for Aarhundreder tilbage, atter slog ud som naturlige
Kendetegn og Mærker.
Fedel og Gige[1]
eller Gigle svarede omtrent til, hvad nu kaldes
Violin. Begge spilledes med Bue, ikke længere med Greb af
Fingre som i fordums Dage, da det endnu med Rette hed "at slaa
Fidel". Buen var i det 16de Aarhundrede og endnu længe efter
altid krum (Fig. 88-90), hvoraf jo ogsaa selve Benævnelsen
"Bue" kom. Nutidens lige "Bue" er i sig selv en meningsløs
Benævnelse. Den Gang lød endnu Talemaaden: "krum som en
Fejlebue".
Den, der spillede paa Fedel og Gigel, kaldtes for "Fedler",
"Fiedler" eller "Fejler" og "Gigler", hvilken sidste Benævnelse
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
