- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
134

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musik - Sang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Positiv", der vel nærmest svarede til Nutidens "Lirekasse". Det
omtales af og til. Christian den Tredje befalede Aar 1545 at lade
afhente et, der stod i Københavns Slotskapel[1]. Ved Frederik den Andens
Kroning spilledes paa Positiv[2]. Christian den Fjerde
skænkede Københavns Universitet et Positiv, der, en Gang
optrukket, spillede afsig selv[3].

*



Ingen af Datidens selskabelige Sammenkomster gik af uden
Sang. Den meste Musik, der foredroges, var egentlig kun
Ledsagelse for Sang, og hvor Instrumenter manglede, holdt man sig
til Sangen alene. Unge og gamle stemmede i med. At sligt ikke
frembragte et uharmonisk Resultat, laa dels i, at alle jo var
indøvede fra Barnsben, men dels og fornemmelig i, at saa godt som
al Datidens Sang var Vekselsang, hvor kun Omkvædet blev
sunget af hele Forsamlingen, medens Versene selv foredroges af en
eller flere virkelige Sangere.

Hvor højt skattet Sang har været, kan ses af, at den var i
Stand til at skaffe Brødet til en talrig Klasse: de fattige
Skolebørn. Med Skolemesteren i Spidsen sang de ved festlige
Lejligheder for Hvermands Dør og delte siden Udbyttet, der langtfra
var ringe. Og enkeltvis eller et Par i Følge trak de til daglig om,
smaa omvandrende "Instrumentister", som holdt sig til, hvor der
var Haab om at faa et Maaltid Mad. Ligesom Luther i Sachsen
som lille, saaledes tjente mangt et Barn i Norden sit Brød ved
sin Stemme. Det er ret betegnende, at Skoledrenge i daglig Tale
ofte kaldtes for "Diskanter". Der krævedes langt fra altid for at
blive vinket ind, at de skulde kunne ledsage Sangen med Spil
paa Citer og Gigle. Men for at være Sanger for en Kres, hvor
Kanden gik rundt, var det en ufravigelig Betingelse at kunne en
Mængde Viser, helst ikke af de tammeste. Det var denne
underlige Art Uddannelse, der for mangen "Diskants" Vedkommende
blev den grundigste, han nød, hans egentlige Brødstudium. Tynd
nok maaske i Latinen, men med et kraftigt Skæg og en Tunge,
færdig i alle Tonearter, var han da sluttelig i øverste Klasse som
"Davids Degn" moden til at gaa ud som Lærer for den næste


[1]
Danske Magazin 4de Række I 92.
[2] Rasmus Hanssøn Rerauius:
Her Frederichs den Andens Kronings- oc Brøllups Historie.
Kbhvn. 1574. Bl. H. 4.
[3] Jens Lauritsøn Wolff:
Encomion regni Daniæ. 1654. S. 355.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free