- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
135

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slægt. Ønsker man et Eksempel blandt de mange paa, hvorledes
Skoledrenge toges med ved Gæstebud og bespistes til Tak for
Sangen, læse man følgende Beskrivelse af en lille vellykket
Fest, som en Præst i Bergen gav for to Embedsbrødre og en
tredje Bekendt med deres Hustruer, ialt seks Personer: "Den
6te Januar gjorde Hr. Mads Skytte, som siden drog til Lærdal
og havde været Medtjener til Domkirken i to Aar, for mig
Absalon, Hr. Jørgen og hans Hustru, Jørgen Skrædder og hans
Hustru et rundt Gæstebud. Dér havde han Diskanterne og
Davidsdegnene og gav nok Vin og Øl; og han havde Spillemanden Karl
Harpere, hvilken og legte paa sin Skalmeje. Der kom ogsaa
Julevagten ind; de fik nok[1]".

At Skoledrengenes Sang ved Gilder og festlige Lejligheder var
noget fuldstændig lovligt, kan bedst ses af, at ikke blot Byens
Beboere, men ogsaa gennemrejsende Adelsmænd, ja Kongen
selv benyttede dem hertil, naar han paa Rejser i Landet ønskede
en Adspredelse. I Aarene 1559 og 60 lod saaledes Frederik den
Anden Peblinge og Degne "synge Diskant" for sig paa Salen
paa Nyborg Slot, paa Aarhusgaard, i Kolding, Odense og
Roskilde[2].

I København derimod holdt Kongen et eget, fast Sangerkor,
der ogsaa fulgte ham, naar han for længere Tid tog Ophold
andetsteds. Dette synes at have været almindelig Skik ved større
Hoffer. I Danmark hører vi Tale om et saadant Sangerkor
allerede i Christian den Andens Dage[3]; og Antallet holdt sig
nogenlunde uforandret Aarhundredet igennem, ialt 18 Personer. Af
disse fik kun Sangmesteren og de tolv, der sang Bas, Alt og
Tenor, bestemt Løn, medens Diskanterne, der i Reglen var Børn,
nøjedes med frit Underhold. Flere Breve fra Frederik den
Andens Tid er bevarede, hvori Kongen klager over Vanskeligheden
ved at faa "Sinker til Kantoriet med god Røst", uagtet han havde
henvendt sig baade i Roskilde og Lunds Skole. Fra Kongens
Side blev der iøvrigt sørget vel for disse Diskanter, idet han
holdt en egen Skolemester til at undervise dem i de almindelige
Fag udenfor Sangøvelserne. Sangerne synes at have været et
vanskeligt Folkefærd. Aar 1560 klagede de til Frederik den
Anden over, at Diskanternes og Altisternes Stemmer tabte sig ved
"grov Spise og ondt Øl", og udvirkede ad denne Vej en Befaling


[1] Norske Magasin I. 209.
[2] Ny kirkehistoriske Samlinger V 414-18.
[3] Allen: De tre nordiske
Rigers Historie II 227.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free