Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspil. Dystridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Mellemstyrke, saa at de vel ikke brast, fordi man svang dem,
men heller ikke holdt, naar de ramte En, der sad fast i sin
Saddel. For at opnaa dette lavede man dem gerne af rigtig tørt Træ
og gjorde dem ikke stort tykkere end en Tomme ved Spidsen.
Og, for at ikke Vilkaarene skulde være forskellige, holdt man paa,
at alle Lanserne skulde være lavede af en og samme Art Træ og
leveres af den, der afholdt Festen. "Send alle de Turnerstager
hid, som ere paa Københavns Slot, og hvad Træer, som der endnu
ere tilstede til Turnerstager og ikke allerede ere forarbejdede",
skriver Frederik den Anden Aar 1560 fra Kolding[1]. Paa Billedet
af Dystridtet paa Gammeltorv 1559 ses dette Forhold ogsaa
betegnet, idet en Mængde Lanser staar opstillede ved den kongelige
Tribune, hvorfra de udbringes til de kæmpende.
Som bekendt var det en Ære, at Lanserne brødes, medens man
selv sad urokket. Man kunde derfor fristes til at mistænke
Datiden for undertiden at have gjort dem utilbørligt skøre. Det lyder
ikke ubetinget lovende, naar det hedder:
Turnerstager vare der gjorte saa mange
Af Fyrretræ, som var svage og lange,
At naar de ramte hverandre derpaa,
Mon Stagerne alt i Stykker straks gaa.
Men man har ifølge alt, hvad vi iøvrigt veed, ikke mindste Grund
til at betvivle Sandheden, naar det videre hedder om
Hæftig-heden af de Stød, der bragte Lanserne til at springe:
De brøde de Stager, at Stykkerne fløj
I Vejret vel mange Favne op høj.
Naar de gik sønder, da spraged det saa,
At det var stor Lyst at høre derpaa[2].
Lanserne havde ved Turnering selvfølgelig ikke skarp Spids,
men endte stumpt (Fig. 130). For at kunne afgøre, hvorvidt
Lansen havde ramt, anbragte man undertiden en lille, takket
Jærnring, af Form som en udhugget Krone, paa Lansens Spids. Den
trykkedes flad, naar Lansen havde ramt, som den burde, med
selve Spidsen. Det er herom det hedder i Reglerne; "Rammer
nogen med sin Lanse, saa man vel kan kende paa Krøniken [den
lille Krone], at han haver rammet, om han end ikke bryder, skal
det hannem dog regnes[3]".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
