- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
178

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspil. Dystridt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustration placeholder

Fig. 130. Stumpe Lansespidser til Dystridt.
(Efter Viollet-le-Duc.)

En egen Maade at "rende" paa, som dog ikke synes at have
været almindelig, omtales af Peder Oxe i hans Indberetning til
Christian den Tredje om Turneringen i Mecklenborg: "Om
Onsdagen, som Fyrsterne rendte, førend Fruentimret drog fra Banen,
er der kommet to Rendere, som det var mørkt, og have brudt
dem imod hverandre. Og have deres Rendestager været anrettet
med Fyrværk, saa der var vel hundrede Skud i hver Stang, og gik det
ene Skud efter det andet af. Desligeste var der og
gjort Fyrværk bag paa Ryggene paa Hestene, som var
og et halvt hundrede Skud i, saa det var behændigt nok anrettet[1]".
Erfaringen lærte, at meget hyppigt blev en af de kæmpende
kastet af Sadlen:

         "En Part laa ned i Skarnet da dere,
         Og somme de finge stor Pris og Ære."

Man maatte da søge at gøre dem Faldet saa lidet farligt som
muligt. Dette skete i Reglen ved at lægge et Lag Halm over hele
Banen. Den samme Forsigtighed anvendtes paa Øvelsespladsen.
Da saaledes Prinsesse Annas Brudetog til Sachsen skulde gaa
for sig, og Christian den Tredje gerne vilde, at hans Adel skulde
gøre ham Ære som flinke Dystridere, indbød han alle
Ledsagerne til at møde forud i Kolding og øve sig. "Vi have vort
Rustkammer til Kolding med Rendetøj og Stikketøj, og der lade
strø Banen, at du kan beride dig dér tilforn[2]". Amagertorv 1559
var ligeledes strøet med Halm[3]. Paa Gammeltorv havde man
samme Aar optaget hele Brolægningen, bortkørt 930 Læs
Brosten, som tilligemed 767 Læs Brosand atter maatte paakøres
efter endt Turnering[4].

For mange Enkeltheders Vedkommende vekslede Reglerne
ved de forskellige Turneringer. Ved nogle var det f. Eks.
vedtaget, at hver Part kun maatte "rende" een Gang; ved andre fik


[1]
Ryge: Peder Oxes Liv og Levnets Beskrivelse. S. 107.
[2] Danske
Magazin 4de Række II 95-96.
[3] Rasmus Hanssøn Rerauius:
Her Frederichs den Andens Kronings- oc Brøllups Historie.
København 1574. Bl. H 5.
[4] Tegnelser over alle Lande 21 Oktober
1559. R. A. Delvis trykt i Nye Danske Magazin I 285.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free