Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspil. Dystridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for sig nødvendigt, for at de Paagældende kunde bevare
Færdigheden, men det fremgaar tydeligt nok af flere derom udstedte
Kongebreve. Der gaar sjældent længere Tid hen, uden at de
kongelige Turnersager sendes fra København saa til Nyborg, saa til
Koldinghus o. s. v. Især synes Rendebanen ved Koldinghus at
have været flittigt benyttet[1]. Ogsaa fra Sverige hører vi Tale om
lignende Forsendelse af Turnertøjet ved Lejligheder, hvor der
ikke har været nogen større Turnering[2].
Spørger vi om Deltagerne i Turneringen, saa ligger det i
Sagens Natur, at det maatte være Mænd. Kun en eneste Undtagelse
herfra omtales, og det er endda et Spørgsmaal, om vi i dette
Tilfælde er berettigede til at se andet end et sagnagtigt Udtryk for
Nationalhadet mellem Svenskere og Polakker. Da den svenske
Prins Sigismund Aar 1587 kronedes i Krakov som Konge i
Polen, fortælles der, at en polsk Adelsmand ved den i den
Anledning afholdte Turnering viste sin Foragt for den ny Konges
Fædreland ved at love at ville besejre hver en Svensker, der vovede
sig frem. Lidt efter mødte en svensk Ridder med lukket
Hjælmgitter og modtog Udfordringen. Polakken kastedes af Sadlen, og
da Sejrherren aftog sin Hjælm, viste han sig at være en Kvinde[3].
Paalideligere er hvad vi veed om Mændenes Deltagelse. Heraf
fremgaar det da først, at de indenlandske Deltagere vel af Navn
indbødes, men i Virkeligheden fik Befaling til at give Møde. Kun
meget sjældent hører vi Tale om, at enkelte fritoges, som f. Eks.
Niels Krabbe og Ove Juel, der begge var tilsagte til Turneringen
i København 1596, men atter blev fritagne, dog med Befaling til
at møde med deres Folk[4].
Ellers hjalp hverken Alder eller andre
Forretninger, de ældste Mænd maatte møde fuldt saa vel som
Kongens unge Hofsinder.
Fælles for alle var at tilsiges med saa og saa mange Ryttere,
to til ti eller tolv, alt efter Omstændighederne. Ved første Øjekast
skulde man tro heri at finde Forklaringen til de gamles Deltagelse
i Turneringen: de mødte vel, men lod i Virkeligheden deres
Svende kæmpe i Stedet for sig. Dette var dog langtfra Tilfældet.
Den første Hovedregel var netop, at kun Adelsmænd maatte
kæmpe, i hvilken Anledning de straks, naar de kom ind paa
Banen, skulde nævne deres Navn og lade deres Vaabenskjold
ophænge[5].
Deres Svende havde under selve Turneringen ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
