Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest / 186 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspil. Dystridt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andet at gøre, end at en eller to af dem maatte optræde som
Tjenere (" Patriner") paa Banen. Ellers brugtes de kun i de mange
Optog med samlede Rytterskarer, der altid fandt Sted ved slige Fester.
De gamle Rigsraader var da med ikke blot af Navn, men ogsaa af
Gavn. I Virkeligheden laa der bagved den hele Ordning ganske den
samme Tankegang som vi før omtalte med Hensyn til Kongens
Person: En Mands Værdighed til at beklæde de højeste Stillinger
i Landet stod i bestemt Forhold til hans Færdighed i at føre Sværd
og Lanse. I Katolicismens sidste Tid var ikke faa af de øverste
Embedsmænd, Kansleren f. Eks., paa Grund af deres gejstlige
Stand fritagne; nu skares alle over een Kam. Intet viser maaske
Forskellen mellem Datids og Nutids Tankegang i et tydeligere
Lys end netop dette Forhold. Man omsætte blot Betegnelserne
Rigsraad, Lensmand og Hofsinde i Nutids Udtryk, og det vil
falde os vanskeligt at bevare Alvoren, naar vi skal tænke os ikke
blot alle Kammerjunkere, unge og gamle, men Landets Amtmænd
og det samlede Ministerium til Hest paa Gammeltorv under
Folkets Bifaldsraab, forsøgende paa at støde hinanden af Sadlen.
Tanken om, at sligt skulde være Maalestok foren Mands
Dygtighed til at beklæde sit Embede, var selvfølgelig for Datiden, men
forekommer ikke os i samme Grad indlysende.


Fig. 134. Dystridt. Maleri i Råda Kirke i Vermland.
(H. Hildebrand: Sveriges Medeltid.)

Faa Forhold blev dengang taget saa højtideligt op for ramme
Alvor som Dystridt og Turneringer. Kun eet Sted undgik heller
ikke de, saa lidt som alt andet mellem Himmel og Helvede, at
blive opfattet komisk. Det var i Datidens store Billedbog, de
kirkelige Malerier. Ovenstaaende Billed (Fig. 134) fra en Kirke i
Vermland, malet vistnok omkring Aar 1500, viser en ikke uvittig
Driven Løjer med det hele.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>