Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 21 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tiden, der gik forud for Jul, var den farligste af alle. I disse
lange Nætter var Mørkets Magter ude, og Juleøl saavel som
Mennesker udsatte for at lide Men. Ingen Nat var i saa
Henseende saa berygtet som Sct. Lucie Nat (den 13de
December), der flere Steder i Norge endnu paastaas at være den
længste Nat[1]. I det 15de og
16de Aarhundrede slog denne Paastand virkelig til, idet den
13de December den Gang paa Grund af Almanakens Urigtighed
svarede til den 22de og 23de December nu.


Fig. 5. "Asgaardsrejen
(Maleri af P. N. Arbo.)

"Lussinatten" var i Norge særlig berygtet, fordi de afdødes
Aander, "Asgaardsrejen" (Fig. 5) i denne drev sit Spil. Hvad
det vilde Tog, idet det susede gennem Mulmet, traf af ubevogtet,
rev det med sig. Enhver passede derfor ikke at være ude den
Nat. Rundt om vidste man at fortælle om Folk, især Piger, der
var forsvundne paa denne Vis. En Kvinde, der var forsvunden
"Lussinat", gav tydeligt tilkende, hvad der var blevet af hende,
ved næste Aar, da Toget fór forbi, at kaste sit Sølvbælte ned paa
det Sted, hvor hun var bleven revet med. For at sikre Juleøllet
mod "Asgaardsrejen" brugte man flere Steder at ofre deraf til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>