Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maatte man se igennem Fingre hermed, dog synes Øvrigheden
selv ved denne Lejlighed baade nu og senere at have søgt at
holde den indenfor visse Grænser. En Skrædder i Helsingør
f. Eks., der i Aaret 1668 endnu Kl. 5 om Morgenen stod udenfor
sin Dør og ufortrødent skød Nytaar ind, blev sat fast, og hans
Undskyldning blev næppe tagen for god: at han kun "skød
Nytaar ind efter gammel Manér, Hs. kongelige Majestæt og det
kongelige Arvehus til Ære[1]".
Et eget Instrument, der benyttedes Juleaften, var de saakaldte
Rumlepotter. De bestod i en Lerpotte eller lille Fjerding, over
hvis Aabning man havde spændt en Blære, hvori atter var
fastgjort en Pennefjer eller en Seglgarnstraad, en Stump Tagrør eller
lignende. Ved stadig at fugte dette og dernæst gnide med Fingrene
derpaa frembragtes en hul, uhyggelig rumlende Lyd, der lignede
en Ugles Tuden. Disse Instrumenter var meget yndede i
Danmark. Aar 1668 hører vi, at Øvrigheden i København Juleaften
lod opslaa paa Raadhusdøren et Forbud blandt andet mod i denne
Jul "at gaa med Rumlepot"; "og dette Forbud blev skikkeligen
holden udi disse Juledage". Siden genoptoges dog Lystigheden
paany, Instrumentet er endnu i Brug i Sønderjylland[2].
I Modsætning til al denne Støj i Byernes Gader, herskede der
paa Landet en uhyggelig Stilhed udenfor Huset.
Kreaturerne var røgtede, saa at ingen behøvede mere at sørge for dem,
og enhver vogtede sig ogsaa vel derfor. Thi udenfor færdedes nu
alle Mørkets Magter. Skulde nogen nødvendigvis ud, maatte han
vel huske at nævne Jesu Navn. End ikke ud gennem Ruden
burde man kigge. Enkelte Steder i Norge har endnu den Skik
holdt sig, at Moderen, naar et Barn ser ud ad Vinduet, griber
det i Hast med de Ord: "Nej, Jøsses (Jesus)! Du maa ikke se
ud gennem Glasset nu[3]". Stod det saaledes til med de halvvoksne
Børn, maatte man endnu mere passe paa de spæde. Der skulde
lægges Staal i Vuggen til dem, en "Korshvid", svedent Haar eller
noget andet paalidelig!, for at hindre de underjordiske i at lægge
et af deres egne i Stedet. Blev Barnet alligevel forbyttet, var der
ikke andet for end tre Torsdag Aftener i Rad at rise det lille
Utyske, spytte paa det, kaste det i Fejeskarnet og feje det ud
med; saa vaktes Troldens Medlidenhed og han afhentede atter
sit eget og lagde det rette i Stedet. Var man uvis om, hvorvidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
