Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det forholdt sig rigtigt med den lille, men nænnede ikke at
anvende saa haard en Kur, saa lod sligt sig klare, i hvert Fald til
Paaske. Man skulde blot Paaskemorgen holde Barnet nøgent op
mod Solen. Var det en "Skifting", revnede det[1].
Netop under den uhyggelige Stemning, som Tanken om alt
saadant kunde fremkalde, var det en beroligende Følelse
Juleaften at vide, at ingen denne Nat skulde ligge alene. Det var
nemlig Skik paa denne Aften, og i mange Egne hele Julen igennem,
ikke at gaa til Sengs, men alle: Husbond, Madmoder, Børn og
Tyende at sove sammen paa Gulvet i Stuens Julehalm.
For at forstaa denne Skik maa vi sondre mellem, hvad heri
var dagligdags og hvad usædvanligt. Det var en ganske
almindelig Sædvane ved festlige Lejligheder at bestrø Gulvet med Hø
eller Halm, en Skik, der aabenbart oprindelig skrev sig fra den
Tid, da Gulvet, selv i en Kongshal, var den bare Jord, og hvad
enten det saa var Klippegrund eller stampet Ler lige meget kunde
trænge til et Overlag. Skøndt Forholdene forlængst havde
forandret sig, havde denne Skik troligt holdt sig i det 16de
Aarhundrede. I England gik man, som vi tidligere har omtalt, endnu
i Aaret 1598 saa vidt, at Salen i Slottet i Greenwich, naar
Dronning Elisabeth gav Avdiens, var bestrøet med Hø[2].
Der var da intet for Julen ejendommeligt i den Højtidsskik at
strø Gulvet med Halm, og først en langt senere Tid har mistydet
dette som et Forsøg paa at udstyre Stuen ved Frelserens
Fødselsfest som en Krybbe. Men ejendommeligt for Julen var det, at
alle i en eller flere Nætter sov sammen paa Gulvet i denne
Halm.
Vi staar her vistnok overfor en af de ældste Juleskikke, et
Udtryk for den ældgamle Tankegang, fælles for Nordboere og
Romere: at alle ved Aarsskiftets Fest for en Stund skulde være
lige[3].
At dette maa have været Meningen med den ellers saa
besynderlige Skik at opgive sin Seng for det ufuldkomne
Fællesleje, synes ogsaa at fremgaa af enkelte Smaaskikke, der i
forskellige Egne har været knyttede hertil. I Småland og andre Steder i
Sverige har saaledes den Overtro holdt sig, at hvis alle, naar de
lægger sig i Julehalmen, stiller deres Sko tæt sammen, vil der i
det følgende Aar ikke kunne opstaa Ufred og Uenighed i Huset[4].
Paa Vestkysten i Norge er det endnu Skik, at Husfaderen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
