Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 52 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kristelige alle de gamle hedenske Skikke med skræmmende Blus,
Baal paa Højene, der nu betegnedes som lige saa mange Glædesblus.
Og vil man have et sprogligt Bevis for, hvorledes Festens
Tyngdepunkt for Folkebevidstheden lidt efter lidt flyttedes til
Natten, saa lægge man Mærke til, at Julefestens Navn paa Tysk
blev til "den hellige Nat" (Weihnachten), paa Engelsk til selve
Midnattens Kristmesse (christmas).


Fig. 13. Kristi Fødselsstund. Englens Aabenbaring. Hyrdernes og Hjordens Glæde.
Kalkmaleri i Asminderup Kirke paa Sjælland.
(Magnus Petersen: Kalkmalerier.)

Om Højtideligholdelsen af den natlige Kristmesse har vi for
Danmarks Vedkommende endnu enkelte Vidnesbyrd fra
Middelalderen bevarede. Vi hører f. Eks., at under Erik Glipping
indtraf Aar 1283 den Ulykke, at Taarnet paa Ribe Domkirke Julenat
lige efter Gudstjenesten styrtede ned og knuste en Mængde
Mennesker[1]. Og i Christiern Pedersens
Jærtegns-Postil af 1515 hedder det: "Denne hellige Epistel, som læses
i Nat i Christmesse, den skrev den værdige Apostel Sct. Pouel" osv.
[2].

Efter Reformationens Indførelse var man i Danmark og Norge
ilde stedt med Kristmessen. Den betragtedes af de styrende som
en katolsk Levning, der burde udryddes. Men Folket hang fast

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>