- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
51

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Husmoderen, saa længe der soves paa denne Vis, skal være de
første, der rejser sig om Morgenen og opvarter de andre[1], hvilket
sidste svarer til de gamle romerske Forhold.

Iøvrigt synes Skikken ikke at have været saa livskraftig, som
man skulde slutte fra dens Betydning og Ælde. I de allerfleste
Egne af Danmark holdt den sig næppe længere end overhovedet
den Skik ved Fest at strø Gulvet med Halm. Kun Bornholm
danner i saa Henseende en Undtagelse. Her var det endnu i
Begyndelsen af det 19de Aarhundrede almindelig Brug Juleaften at
dække Dagligstuens Gulv med Halm, hvori saa "Gaardens Folk,
Husbond, Madmoder, Sønner og Døtre, Piger og Karle, ja endog
Besøgende fra andre Gaarde i selskabelig Endrægtighed tilbragte
nogle Nætter[2]". I Norge forekommer Skikken saa
vidt vides endnu kun paa Øer langs Vestkysten. Dog kan ogsaa f. Eks. i
Hedemarken gamle Folk mindes, at det der har været Brug.
Paa Øerne er man endda afveget noget fra gammeldags
Sædvane, idet man gør sig det mere behageligt og reder "Fladsenge"
paa Stuens Gulv for alle[3]. Derimod har Skikken holdt sig
uforandret mange Steder i Sverige, især i Småland, hvor Stuen
Juleaften dækkes med lang "redig" Rughalm, mindst et Kvarter i
Højde, og denne Halm ligger hen som Fællesleje, brugeligt baade
Dag og Nat, indtil den endelig trettende Dag Jul fjærnes efter at
være ved al den megenTrampen deri bleven forvandlet til "boss
[4]".
Som ovenfor omtalt anses ogsaa endnu i Sverige Julehalmen for
hellig.

*



I det 16de Aarhundrede blev Søvnen i Julehalmen paa selve
Juleaften dog ikke aflang Varighed. Ifølge ældgammel Skik skulde
man nemlig alle hilse den opgaaende Sol, og ifølge katolsk Brug
skulde enhver, der kunde, overvære Messen ved Midnatstide i
Frelserens Fødselsstund.

Det var klart, at i disse to Skikke ytrede sig to forskellige Syn
paa Livet. Den gamle, hedenske Opfattelse havde henlagt den
hellige Stund til Solens Frembrud, Dagens Komme.
Kristendommens Forkyndere havde vundet et Forspring ved at kunne
henlægge Hovedhøjtiden til selve Midnat, der angaves at være Kristi
denne samledes da og toges i Brug som


[1]
Folkevennen VII. (Kristiania 1858.) S. 407.
[2] Panum: Beskrivelse over Bornholm. (Slesvig
1830.) Tillæg S. 44. -- E. Tang Kristensen: Det jyske almueliv
IV 100. no 306 og 307.
[3] Folkevennen VII. (Kristiania 1858.)
S. 406.
[4] Sam. Ødmann: Hågkomster från hembygden. (Örebro 1861.)
S. 20. -- Westerdahl: Beskrifn. om Swenska Allmogens Sinnelag osv.
(Sthlm. 1774.) S. 5. -- Hyltén-Cavallius: Wärend och Wirdarne II.
(Sthlm. 1868.) S. 420. -- Mundtlige Meddelelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free