- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
62

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frugtbarhedens Gud Frey med hans flinke Dyr, den utrættelige
Hest, der her fejredes. Men interessant er det at lægge Mærke
til, hvorledes Forsøgene paa at omdanne og sværte denne gamle
Gud kun delvis er lykkedes. I den Skikkelse, som endnu kaldes
"Stefan" og hvert Aar paany fremdeles gengives af Nordens glade
Ungdom, er der en tydelig Forskel mellem nord og syd. I det
nordlige Upland i Sverige er "Stefan" Hovedanføreren for den
omdragende Skare. Han har et ærværdigt Ydre, fejres som et
højere Væsen og har en utrolig Appetit, hvilket kun kan udføres
ved, at han tilsidst putter alt, hvad der bydes ham, i Lommen.
Naar Skaren træder ind i Huset synges derfor:

         Steffan med sit blide Skæg
         Skal I sætte mellem Skaal og Væg.
         Hannem skal I skænke af Kander og Trug,
         Saa at alle maa komme i Hu,
         At en god og glad Giver skal leve evindelig
[1].

I Sønderjylland, der har været den mest trofaste, danske
Landsdel til at bevare gamle Minder, er der endnu fastholdt noget godt
ved "Stefan". Det er Navnet paa den, der kommer først ved
Vædderidtet til Vandingsstedet. I Nørrejylland derimod er
"Stefan" bleven til en Bussemand. Det er ikke blot i enkelte Egne
Spottenavnet paa den, der kommer sidst op. Men "Stafen" er
næsten hele Landet over Betegnelsen for et udstoppet
Fugleskræmsel, der paa denne Dag anbringes overalt, hvor man kan
komme til: i Senge, paa Tag, ofte med paaskrevne Nidvers rettede
til en bestemt Person.

Det er et haabløst Forsøg at ville klare sig, hvorledes denne
Fest i sine Velmagtsdage i det enkelte har taget sig ud. Kun saa
meget synes vi at kunne skimte, at det hele Stjernefald af senere
Skikke skriver sig fra en oprindelig Klode, en hedensk Fest for
Arbejdets, Flidens, Frugtbarhedens Gud, Frej, hvem Hesten var
helliget. Det er højst sandsynligt, at Festen er bleven fejret ikke
blot ved tidlig Opstaaen, Røgten af sin Gerning og Nydelse af
Jordens gode Gaver, men ogsaa ved Hestevæddeløb, mulig
Hestekamp, og vel med Hesteofring og et Fællesgilde paa det slagtede.

*





[1] Skikke og Sange meddelte i Sydsvenska-Snällposten
no. 354. Søndagen 29 December 1901. Efter E. G.s Optegnelser
trykt i Nya Dagl. Allehånde. 22-12-1901.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free