- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
74

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


En sidste Juleleg fra den kristelige Tid, som vi skal anføre, var
"Julebispen". Den bestod i, at en af Mændene bispeviedes
under Ceremonier, der kaadt mindede baade om den latinske
Gudstjeneste og om "Julevætten". En sattes midt paa Gulvet,
blev sværtet i Ansigtet og fik en Pind i Munden med et Stykke
Lys paa hver Ende, og alt imens gik hele Selskabet tre Gange i
Kres om ham syngende:

         Her vie vi os en Julebisp,
         Pro nobis.

Det er ret komisk at lægge Mærke til, at i vor Tid, hvor den
latinske Kirkesang forlængst er glemt, er ogsaa de latinske Ord i
Indvielses-Sangen blevne afløste af danske. Ved Rønnebæksholm
paa Sjælland sang Bønderne for nogle Aartier tilbage:

         Her vier vi os en Julebisp,
         Ham gi’er vi Nødder og Ævle,
         Men ham, vi havde ifjor,
         Ham gi’er vi Døden og Djævle.

Denne "Julebisp" viede saa under alskens Løjer forskellige
Par sammen; efter Vielsen stedtes de til Offer, og hvis nogen
ikke ofrede efter Ønske, trak Bispen en Askepose frem, som
han havde gemt under Kaaben, og tilredte Vedkommende med
denne[1]. Ikke faa Brudevielsestaler, der i Mands Minde er holdte
af Saadanne "Julebisper", er bevarede og optegnede for Jyllands
Vedkommende. De udmærker sig i Reglen ved kaadt, meget groft
Indhold[2].

Uden Tvivl i nær Slægt med disse middelalderlige Julelege
staar en egen Klasse, hvor hvert kirkeligt Præg nu er udvisket,
men som næppe tilfældigt har haft fælles Mærke. I dem alle hed
nemlig Hovedpersonen "Peder" og var en latterlig Figur. I
Danmark er de fleste af dem nu ved at uddø, idet de tilsvarende
Lege i Reglen er gaaet af Brug, og kun Navnet er bevaret i
Sproget i en halvkomisk om end stundom uklar Betydning. Saa
vidt vides, har "Sorteper" kun holdt sig som Kortspil. I enkelte
Egne af Jylland leges endnu ved Jul "Ægteper og hans Hustru"
og "Per Krybentaa[3]", medens "Fattig Per Eriksen", "Tosseper",


[1] Moths utrykte Ordbog. G. K. S. no. 774. g. fol.
-- Sv. Grundtvig: Gamle danske Minder III. (Kbhvn. 1861.)
176.
[2] E. Tang Kristensen: Det jyske almueliv
IV 117-20.
[3] Molbech: Dansk Dialekt Lexikon. --
Sv. Grundtvig: Gamle danske Minder III. (Kbhvn. 1861.) S. 183.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free