Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 81 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Bænke ud af Stuen og legte hele Nætter"; men ogsaa om,
hvorledes han som voksen deltog i Julestuer i Landets bedste
Krese, f. Eks. hos den gamle Henrik Ranzau
[1].


Fig. 24. Balderrune(?).
(Efter Joh. de Brunes. Amsterdam 1636.)

Endnu i Aaret 1723 var Julestuer saa almen kendte og yndede
i Danmark, at en københavnsk Præst, da han paa tredje Juledag
i dette Aar skulde vie et Par, uden Anstød kunde lægge tre Julelege
til Grund for sin Tale, og sige til Bruden: "Gem Bælte, gem
Bælte, gem saare vel!" og "Lad Vorherres Fugle ikke dø!" idet
han forklarede Bæltet og Fuglen som Kærlighed og Enighed i
Ægteskab. Derimod bød han hende vel at vogte sig for Dyret, om
hvilket det hed:

         Der er kommet et underligt Dyr
         Udi min Herres Have,
         Og det har gaaet den ganske Nat
         Og gjort saa stor en Skade.

Thi dette Dyr var Ægteskabs-Djævelen[2]. – Men temmelig
pludselig standsedes saa Julestuerne ved Forordningerne af 1730
og 1735. Allerede Aar 1683 var vel i Danske Lov "al letfærdig
og forargelig Legen om Julen" bleven forbudt
[3], men dette
Forbud udelukkede jo ikke sømmelige Julelege og gjaldt i hvert Fald,
ligesom en Del Politianordninger i de følgende Aartier, kun
offentlige Julestuer. Først ved Forordningen af 1735 om Sabbatens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>