Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ind et lit; Mo’er hun er saa rusende, det er en Hjartens Lyst at
se[1]".
Julens Overdaadighed fik være, hvad den var – "Julespy var
glemt før Faste" – men det alt for frie Forhold mellem begge
Køn, hvortil Julelegene gav Anledning, drog let meget uheldige
Følger efter sig. Klagen over Julestuernes Usædelighed var
gammel. Allerede i Viser fra Middelalderen findes Hentydninger
hertil, f. Eks. hvor Jomfru Gundelil beder sin Moderom at maatte
drikke Juledrik med den unge Hr. Palle, og Moderen da svarer:
Vel maa du drikke Juledrik
Med unge Hr. Palle iaar.
Saa krænker han din Ære,
Som han saa længe eftertraaer.
Og Klagerne kommer bestandig igen lige ned til Holbergs
Dage[2].
Med Kendskab til dette Julestuernes Vanry, vil man bedre
forstaa Bitterheden i Christian den Fjerdes Forespørgsel til
Kirstine Munk: "Om hun ikke dansede, legte Jul og gjorde sig lystig
med Rhingreven, medens Vi laa for Fjenden og blev skudt i
Armen[3]". Mangensteds paa Landet synes man at have taget de i
Julelegene forekommende Vielser som gyldige, i det mindste for
en Tid, og de unge Karle levede Julen igennem hver med sin
"Legestuepige[4]".
Endnu i det 19de Aarhundrede staar i Sverige
Befolkningens stærkeste aarlige Tilvækst i et bestemt Forhold til
Julen[5].
Alle disse Julestuernes mislige Sider traadte i det 16de
Aarhundrede vel ikke saa afstikkende frem, dels fordi Skikkene
endnu svarede til Folkets Dannelsestrin i det hele, dels fordi de
ogsaa til en vis Grad mildnedes ved, at alle Samfundslag tog Del
deri. Men da i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede Adelen og
den velhavende Del af Borgerstanden havde faaet Smag for
selskabelig Underholdning af udenlandsk og mere sleben Art –
Holbergs Julestue henlægges til Æbeltoft og Hieronimus siger i
Stykket: "Se om nogen fornemme Folk holde Julestuer.
Julestuer ere og ganske aflagte i København" – saa sank
Lystighederne ved disse naturligt ned til at blive endnu mere
grovkornede end tilforn. Richard Paullis Skuespil: "Julestuen og
Maskeraden", der udkom Aar 1724, viser os et Overgangstrin,
idet Familjen her leger Jule- eller Selskabs-Lege, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
